16. juli 2018
- I Fængslet er der masser af almindelige mennesker som mig  - ikke alle indsatte er to meter høje og tatoverede, sagde Tom Hansen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

- I Fængslet er der masser af almindelige mennesker som mig - ikke alle indsatte er to meter høje og tatoverede, sagde Tom Hansen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intens historie om vejen fra fængsel til frihed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intens historie om vejen fra fængsel til frihed
Køge - 23. juni 2018 kl. 06:28
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De omkring 60 tilhørere i Boholte Kirke fik både gys og grin og et unikt indblik i en verden, som de fleste af os ikke ønsker at komme i kontakt med, da 47-årige Tom Hansen holdt sit foredrag »Fængsel tur-retur«.

Han fortalte ærligt og følelsesladet om, hvordan han som et helt almindeligt menneske, der aldrig havde begået en voldelig handling, pludselig stod med en dom for syv års fængsel for drabsforsøg på sin daværende kæreste.

- Jeg ville jo ikke slå hende ihjel, men vi kunne ikke finde ud af at tale sammen, og specielt havde jeg selv svært ved at sætte ord på mine følelser, sagde han.

- Så efter 19 år følte jeg, at vi kun var sammen af bekvemmelighed og ikke af kærlighed, men det kunne jeg ikke få sagt, så jeg blev mere og mere desperat.

- Jeg vidste, at hun ville blive meget ked af det, hvis jeg gik, og så fik jeg til sidst bildt mig selv ind, at hvis jeg nu opførte mig som en idiot, så ville hun få en anledning til at gå.

- I dag lyder det jo helt skørt, men det endte med, at jeg holdt en pude ned over ansigtet på hende. Men, igen - jeg ville ikke slå hende ihjel. Bare gøre hende forskrækket og ked af det, pointerede han.

Kæresten overlevede, og Tom Hansen blev arresteret og dømt for drabsforsøg. Han modtog en dom på syv års ubetinget fængsel.

- Det var en utrolig brat opvågning, for jeg mistede jo alt. Hus, kæreste, omgangskreds, job og hele min opsparing, fortalte han.

- Mens retssagen kørte, endte jeg med at sidde 19 måneder i varetægtsfængsel, hvilket vil jeg sige, at jeg var isoleret 23 ud af døgnets 24 timer, og da retssagen var forbi, stod jeg med en regning til sagsomkostningerne på 300.000 kroner.

Efter dommen blev Tom Hansen indsat i Vridsløse Statsfængsel, som er et lukket fængsel.

- I kender det godt fra Olsen-Banden filmene, og jeg har altid syntes, det så hyggeligt ud, når Egon kom ud af porten, sagde Tom Hansen

- Men jeg kan love jer, at det ikke er spor hyggeligt, når man selv skal den anden vej - lænket til gulvet i en fængsels-transport.

Tom Hansen tog derefter tilhørerne med ind bag tremmerne, hvor der er en helt særlig verden med et helt særligt hierarki.

- Blandt fangerne er de øverste i hierarkiet dem, der har slået en anden ihjel, forklarede han.

- Bare ikke hvis det er en kvinde, så ryger man nederst - med mindre altså, det er en kone eller kæreste. Så er det helt ok - for »De har jo nok selv fortjent det«, som det gerne bliver sagt.

Tom Hansen kom derfor øverst i hierarkiet og havde derfor et tåleligt ophold de 10 måneder han nåede at sidde i Vridsløse.

Tåleligt fordi han ikke selv blev overfaldet, men han oplevede maser af grov vold på nærmeste hold.

Tom Hansen blev siden overført til det åbne fængsel I Horserød, hvor han kom til at arbejde i smedjen i et projekt, der istandsætter hittegodscykler til studerende, og det projekt foreslog han, at der skulle arbejdes videre med på Café Exit, der ligger på Vesterbro og netop er et sted, hvor løsladte fanger kan mødes og få hjælp.

- På Café Exit blev jeg mødt som mig selv og ikke min forbrydelse, og den 1. marts sidste år - fire måneder før jeg blev løsladt - blev jeg fast ansat på Café Exit.

- Så nu er min fortid i fængslet pludselig en fordel, fordi jeg kan snakke med og forstår dem, der kommer på caféen - jeg ved, hvad de gennemgår og har brug for.

Tom Hansen betegner sig selv som vanvittig heldig, fordi han også har fundet et sted at bo i København, og samtidig har fået fast arbejde.

- Samtidig vil jeg påstå, at jeg er blevet et bedre menneske. Jeg har haft tid til at tænke de dybe tanker, og jeg er helt sikkert blevet meget mere rummelig i forhold til andre mennesker, slog han fast.

I dag arbejder han både i Café Exit og er tilknyttet projektet »Fra fangenskab til fællesskab«, som Boholte Kirke også er med i.

- Som indsat kommer man jo tit ud til intet sted at bo, intet netværk og en kæmpegæld, og så er det guld værd at kunne få hjælp, sluttede Tom Hansen.

- Det er måske ikke raketvidenskab, men supersvært, hvis man har siddet inde mange år og hver dag fået at vide, hvad man skal gøre.

Læs meget mere i DAGBLADET Køge

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk