19. januar 2020
Her må der ikke støjes efter kl. 18. Foto: Jens Wollesen
Her må der ikke støjes efter kl. 18. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indskærpelse: Byens byggepladser skal være stille om aftenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskærpelse: Byens byggepladser skal være stille om aftenen
Køge - 13. januar 2020 kl. 07:41
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge: Borehammer og vinkelsliber skal byttes ud med malerpensel og fugepistol efter klokken 18 på byens byggepladser.

Det indskærper Klima- og Planudvalget i forhold til de byggepladser i Køge, der ønsker at arbejde med ikke-støjende aktiviteter udenfor den tilladte arbejdstid.

Hvis man har behov for at arbejde med motordrevne maskiner, kraner, modtage materialer eller lignende på byggepladsen, senere end hvad der oprindeligt er givet lov til, så skal det hver eneste gang aftales med forvaltningen i Køge Kommune forud.

Det er forvaltningen, der i hvert enkelt tilfælde afgør om en given aktivitet er støjende eller ej.

- Det her er en forebyggende indskærpelse for at undgå nabogener og kontroverser, siger udvalgsformand Niels Rolskov (EL).

Med i indskærpelsen følger en række krav til bygherren:

Der skal opsættes støjmåler i hele den periode, hvor der arbejdes udenfor forskriftens arbejdstidskrav, der skal fremsendes støjrapporter til forvaltningen, der må ikke tilkøres materiale/materiel til byggepladsen udenfor forskriftens arbejdstidskrav og der skal være en repræsentant for byggeledelsen til stede i hele arbejdsperioden.

Bygherren skal også orientere naboerne mindst en uge i forvejen, i en radius af 100 meter fra byggepladsen, om hvilke aktiviteter der arbejdes med på byggepladsen udenfor arbejdstidskravet. Den konkrete periode for arbejdet skal fremgå af orienteringen, og der skal være kontaktoplysninger til den repræsentant for byggeledelsen, der er tilstede på pladsen, mens arbejdet pågår.

Overtrædelse af vilkårene kan medføre forbud mod aktiviteten samme dag, som overtrædelsen konstateres, medmindre forholdet kan afhjælpes straks.

Forvaltningens og ETK-vagtens erfaringer viser, at aktiviteter der foretages udendørs efter kl. 18, har stor bevågenhed hos naboerne i området - også når det handler om ikke-støjende aktiviteter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk