20. januar 2021
To indbrudstyve nåede at slippe væk i aftes efter et indbrud på Baggesensvej i Køge. Foto: Kenn Thomsen
To indbrudstyve nåede at slippe væk i aftes efter et indbrud på Baggesensvej i Køge. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indbrudstyve blev overrasket og stak af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indbrudstyve blev overrasket og stak af
Køge - 14. januar 2021 kl. 11:56
Af Anders Fallesen

Sent onsdag aften anmeldte beboerne i en villa på Baggesensvej i Køge, at konen var kommet hjem og havde set tegn på, at der var nogen i hjemmet og turde ikke gå ind. Hun kontaktede sin mand, som skyndte sig hjem. Da han ankom, stak to personer af fra stedet. De beskrives over for politiet som: A: Mand, Iført: Beige dunjakke, mørke bukser og en sort kasket. B: Mand, Iført: mørk jakke og sorte Adidas-bukser.

Hændelsen skete kort efter klokken 22.00, og manden løb efter indbrudstyvene, men fik ikke fat i dem. Den ene tyv bar på en taske på vej væk fra stedet. Han smed tasken fra sig, da manden i huset var i hælene på dem. Tasken var en sportstaske, som var stjålet fra huset. Den indeholdt tyvekoster i form af en computer, en ipad og nogle parfumer, der blev var blevet stjålet fra adressen. Mændene løb fra stedet i sydlig retning, men manden mistede dem af syne for enden af Moltkesvej. Politiet blev tilkaldt og kørte til stedet, men fandt ikke frem til de flygtende mænd, fremgår det af dagens døgnrapport.

Indbrudstyvene var kommet ind i huset ved at knuse en rude på et stuevindue. De havde været i alle rum og gennemrodet skabe og skuffer. Der blev ud over de ting, som blev fundet i sportstasken, stjålet smykker og kontanter fra huset.

Vidner som har bemærket de to beskrevne mænd, som løb fra Baggesensvej i retning mod Moltkesvej og videre i sydlig retning mod Hastrupparken omkring kl. 22.10 bedes kontakte politiet på telefon 114.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk