7. december 2019
Entreprenøren HP Byg har valgt den næste tid at forbore i forbindelse med rammearbejdet på Søndre Havn, og det skulle gerne mindske støj og vibrationer. Foto: Jens Wollesen
Entreprenøren HP Byg har valgt den næste tid at forbore i forbindelse med rammearbejdet på Søndre Havn, og det skulle gerne mindske støj og vibrationer. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Imødekommer kritik: HP Byg vil forbore for at mindske støj og vibrationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Imødekommer kritik: HP Byg vil forbore for at mindske støj og vibrationer
Køge - 27. juli 2019 kl. 13:33
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste uger har beboere på Søndre Havn klaget over voldsom støj og markante rystelser, og sidstnævnte skulle være skyld i flere skader på husene, lyder kritikken. Indtil videre har Køge Kommune, som er tilsynsmyndighed på boligbyggeriet, haft begrænsede handlemuligheder, og hos bygherre har man bedyret sin uskyld, da man holder sig inden for støjgrænsen.

arrow Læs også: Minister skal se på byggevibrationer og handlemuligheder

Alligevel har entreprenøren i området SH2-3 nu valgt at imødekomme kritikken fra naboerne og forsøge med tiltag, som skal mindske både støj og rystelser. I denne uge har HP Byg forsøgt sig med at forbore, og torsdag fik entreprenøren »hul« igennem og rammede to pæle ned, hvor de havde forboret, og fredag fortsatte de arbejdet.

- I går lavede vi yderligere 12 stykker, og selvom vi ikke har målingerne endnu, tyder det umiddelbart på, at det er bedre. Det betyder mindre rammetid per pæl og dermed mindre støj og færre vibrationer, fortæller Henrik Petersen, der er administrerende direktør i HP Byg.

- For naboernes skyld

Entreprenøren har nu besluttet, at man vil fortsætte mandag med at forbore og også fremover i visse tilfælde.

- Vi kommer til at gøre det fremover i nogle afsnit, så ikke over det hele, siger Henrik Petersen.

Hvorfor har I valgt at forbore?

- Fordi naboerne føler sig generet, så vi vil imødekomme deres kritik, forklarer Henrik Petersen, der dog slår fast, at HP Byg stadig overholder alle krav.

- Det er en ekstra ting, som vi ikke er forpligtede til, men som vi gør for naboernes skyld.

Når der forbores, handler det om at løsne jorden, i det område hvor man skal ramme pælen i jorden. Det sker ved at bore et hul og lade materialet blive der. Der har nemlig været udfordringer for entreprenøren, som skal igennem to lag med sten og grus, men med forboringerne bliver den såkaldte rammetid per pæl nedsat, og det betyder, at HP Byg støjer i kortere tid per pæl og kan mindske vibrationerne.

Entreprenøren fortæller, at rammearbejdet fortsætter de næste 14 dage, og i Klima- og Planudvalget ser man frem til, at støj og vibrationer bliver forsøgt mindsket.

- Det er noget, som vi politikere har nævnt over for bygherren, men vi kan ikke påtvinge dem at gøre brug af en bestemt metode. Tilgengæld kan vi begrænse deres arbejdstid, hvis de ikke opretholder støjgrænsen, siger udvalgsformand Niels Rolskov (EL).

arrow Vil beskytte borgerne: Slut med store byggerier i sommerferien
16. august 2019 kl. 17:02 Opdateret: kl. 13:43
arrow Søndre Havn: Venstre fastholder kritik og bekymring
15. august 2019 kl. 14:45 Opdateret: kl. 13:26
arrow Borgmester svarer igen: Venstre blander to ting sammen
14. august 2019 kl. 17:02 Opdateret: kl. 14:02

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk