21. oktober 2020
Venstre forlanger nu, at de øvrige partier i byrådet træder i karakter i forbindelse med den verserende bandekonflikt. Foto: presse-fotos.dk
Venstre forlanger nu, at de øvrige partier i byrådet træder i karakter i forbindelse med den verserende bandekonflikt. Foto: presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvornår gør vi noget ved den stigende kriminalitet i vores udsatte boligområder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvornår gør vi noget ved den stigende kriminalitet i vores udsatte boligområder?
Køge - 15. oktober 2020 kl. 19:03
Af Ulrik Sejersdal, byrådskandidat for Venstre, Druestrupvej 24, Tureby

DEBAT: Der er larmende tavshed fra de partier, som har fornægtet, at bandekriminalitet skulle finde sted i Køge, efter Dagbladets mange og veldokumenterede artikler, om den stigende bandekriminalitet, i vores udsatte områder.

arrow Læs også: Debatindlæg: Tryghed kommer ikke af sig selv

Også politiet udtaler nu, at det ulmer i førnævnte områder. Så nu er pressen og politiet i hvert fald enige om, at uroen ikke skyldes ballademagere eller utilpassede unge, men bandekriminelle. Ikke engang Enhedslisten har kommenteret. Det er påfaldende, da de ellers har været den største allierede til borgmesteren, når problemerne skulle fejes ind under gulvtæppet.

I årets budgetforhandlinger ønskede Venstre at sætte yderligere midler af til at styrke kampen mod kriminaliteten i vores udsatte områder. Det gjorde vi blandt andet på baggrund af de mange henvendelser fra beboere i Ellemarken. Råbet om hjælp fra disse borgere var så massivt, at ingen kunne undgå at høre det. Et flertal med Marie Stærke i spidsen ønskede ikke at hjælpe Ellemarken eller de øvrige udsatte områder i samme omfang.

Det til trods for mere end 150 kommentarer på borgmesterens Facebook-opslag efter det seneste skyderi. Kommentarer fra beboere, som indtrængende beder om hjælp til at genskabe trygheden omkring deres hjem.

Da Venstre som bekendt var nødt til at trække sig fra budgetforhandlingerne, faldt den styrkede økonomi og støtten til de udsatte områder også. Marie Stærke ville ikke prioriteret det i hendes budget.

Paradoksalt nok er der budgetteret flere almennyttige boliger, men ingen støtte til dem, vi har.

Nu da vi alle er enige om, at der er bandekriminalitet i Køge, hvad gør vi så?

Vi skal i sagens natur fortsætte og styrke de sociale indsatser, som allerede er i gang, men de kan ikke stå alene.

Er det tid til, at vi tager borgerne seriøst og agerer på deres ønske om at genvinde trygheden i deres hjem?

Politiet fortæller os, at det ulmer i både Ellemarken og Karlemosen, skal vi blot vente på det næste skyderi, eller skal vi begynde at lytte til borgerne?

arrow Debat om bandekriminalitet: Kom ind i kampen, Venstre
19. oktober 2020 kl. 20:09 Opdateret: kl. 11:59
arrow Svar på debatindlæg: Venstre jager stadig spøgelsesbander
15. oktober 2020 kl. 19:32 Opdateret: kl. 13:03
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk