22. oktober 2021
Handicapprisen gik sidste år til Søren og Bettina Thunem Andersen fra Indsatsstyrkerne i Køge Håndboldklub for at give børn og unge med handicap mulighed for at være en del af klubben. Foto: Køge Kommune
Handicapprisen gik sidste år til Søren og Bettina Thunem Andersen fra Indsatsstyrkerne i Køge Håndboldklub for at give børn og unge med handicap mulighed for at være en del af klubben. Foto: Køge Kommune
Foto: Kim Roat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem skal have prisen for at gøre en forskel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem skal have prisen for at gøre en forskel?
Køge - 26. september 2021 kl. 06:16

Årets modtager af Handicapprisen skal findes. Så det er nu, du kan indstille dine kandidater.

I december uddeles Køge Kommunes Handicappris 2021. Prisen er en særlig anerkendelse for at yde en særlig indsats for at styrke handicappedes trivsel og livsvilkår i Køge Kommune.

Kandidater til prisen kan indstilles frem til den 1. november. Og selve prisen gives den 2. december til personer, grupper, virksomheder eller organisationer, der gør noget særligt på området. Sammen med prisen følger 10.000 kroner.

- Det var med stor succes, at vi sammen med Danske Handicaporganisationer i Køge iværksatte og uddelte Handicapprisen sidste år. Der bliver gjort så meget flot arbejde rundt omkring for at hjælpe personer med handicap i Køge Kommune, siger formand for Handicaprådet, Lars Kunov.

- Og med Handicapprisen sætter vi lys på de gode historier og hylder dem, som gør en ekstra indsats for, at borgere med handicap trives og har samme muligheder som alle andre. Vi håber meget på at modtage en bred vifte af forskellige forslag til kandidater, tilføjer han.

Prisen er ikke kun en anerkendelse. Den skal også inspirere andre ved at vise de gode eksempler på, hvordan hverdagen for borgere med et handicap kan gøres bedre. Eksempler på kandidater kan nogen, som har arbejdet for at sikre deltagelse i foreningslivet med handicap, eller som er gået nye veje, sat nye initiativer i gang eller bidraget til inklusion på arbejdsmarkedet. Eller måske udviklingen af det frivillige sociale arbejde for borgere med handicap.

Alle kan indstille kandidater til Handicapprisen 2021. Enkeltpersoner, grupper, virksomheder og organisationer kan også indstille sig selv. Indstillingen skal ske senest den 1. november 2021. Kandidaten behøver ikke at være bosat i kommunen, så længe indsatsen kommer Køgeborgere med handicap til gavn. Hvis kandidaten er en virksomhed, forening eller organisation, skal de dog have adresse i kommunen. Det er ikke muligt at indstille ansatte i Køge Kommune eller medlemmer af Handicaprådet.

For at indstille, skal man sende en mail til: vf@koege.dk

I mailen skal det kort beskrives, hvilken indsats kandidaten har ydet og gives en kort begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat bør få Handicapprisen 2021. Du skal huske også at skrive dine kontaktinformationer

i mailen også.
Handicapprisen 2021 uddeles torsdag den 2. december 2021 ved et åbent arrangement på Genoptræningscentret, Rådhusstræde 10C fra klokken 15.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk