16. december 2017
I Køge Kommune gør SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Demokratilisten brug af den såkaldte partiliste, som kan genkendes ved, at der ud for hver kandidat står et tal. Arkivfoto: Thomas Olsen
I Køge Kommune gør SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Demokratilisten brug af den såkaldte partiliste, som kan genkendes ved, at der ud for hver kandidat står et tal. Arkivfoto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem får mandaterne? Fire partier har selv prioriteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem får mandaterne? Fire partier har selv prioriteret
Køge - 18. november 2017 kl. 12:02
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er vel de kandidater med flest personlige stemmer, som bliver valgt ind? Så simpelt behøver det ikke at være, afhængigt af hvilket parti, du sætter dit kryds ved.

DAGBLADET Køge vil i denne artikel forsøge at dykke en lille smule ned i valgteknikken, som omhandler de to forskellige listetyper.

Når stemmerne til årets kommunalvalg er talt op, bliver det i første omgang opgjort, hvor mange mandater de enkelte partier og kandidatlister har opnået. Herefter er opgaven at finde ud, hvilke kandidater der snupper mandaterne.

For de fleste partier er det forholdsvis ukompliceret. De har nemlig en såkaldt sideordnet opstilling, så kandidaterne vælges i rækkefølge efter, hvor mange personlige stemmer de har fået. På den måde har listestemmerne ikke nogen konkret betydning for, hvem der bliver valgt. Denne model anvender otte ud af 12 opstillede kandidatlister i Køge Kommune.

De fire resterende partier, der tæller SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Demokratilisten, har valgt en anden mulighed: Partilisten. Her har partiet opstillet kandidaterne i en prioriteret rækkefølge, som gør uddelingen af mandater væsentlig mere kompliceret.

Først skal man regne sig frem til kandidatlistens fordelingstal. De kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.

Herefter handler det om de resterende kandidater, der ikke nåede op på fordelingstallet. Hvis der stadig er mandater tilbage, tildeler man i partilistens rækkefølge det antal listestemmer, så den efterfølgende kandidat samlet set når op på fordelingstallet. Dette gør man, indtil der ikke er flere listestemmer at dele ud, eller alle mandater er afsat.

For at simplificere den proces kommer her et tænkt eksempel:

Lad os sige, at Enhedslisten har samlet nok stemmer til at opnå fire mandater, og fordelingstallet beregnes til at være 200. De to øverste kandidater på partiets liste har hver i sær fået mere end 200 personlige stemmer, og derfor er de automatisk valgt ind.

Ingen af de resterende kandidater på listen har fået mere end 200 personlige stemmer, og derfor skal Enhedslistens 340 listestemmer i det tænkte eksempel »deles ud«. Nummer tre på partiets liste har fået 40 personlige stemmer, og derfor får denne kandidat 160 af listestemmerne for at opnå fordelingstallet på 200, så vedkommende bliver valgt.

Kandidat nummer fire har fået 20 stemmer, og derfor tildeles 180 af listestemmerne, så personen bliver vælges ind. På den måde er alle listestemmer delt ud.

I det tænkte eksempel kan det reelt betyde, at selvom kandidaten nederst på Enhedslistens prioriterede liste havde opnået 190 personlige stemmer, så blev vedkommende ikke valgt ind.

Det er dog muligt for de lavest prioriterede kandidater at »sprænge« listen og blive valgt ind. Det sker, når der skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet.

Hvis Enhedslisten i førnævnte eksempel havde fået fem mandater, og nummer fem på listen ikke kunne nå op på fordelingstallet med de resterende listestemmer, retter man i stedet blikket mod samtlige kandidater og deres personlige stemmer. Her er det nemlig den person med flest stemmer, som får det sidste mandat.

Kilde: Den Store Danske

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk