1. oktober 2020
Sådan ser skiltet ud, der minder om en mørk og dyster tid i Køge. Foto: Kim Rasmussen
Sådan ser skiltet ud, der minder om en mørk og dyster tid i Køge. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør om djævelen i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør om djævelen i Køge
Køge - 08. august 2020 kl. 14:53
Af Lars Andersen

På en grønmalet husmus på hjørnet af Køge Torv hænger et skilt med påskriften: »Her huserede Køge Huskors 1608-1615«.

En for mange mennesker noget gådefuld sætning.

Slår man Køge Huskors op, finder man ud af, at det er navnet på et lille skrift, en kvinde ved navn Anna Bartskær skrev i 1600-tallet om en række mystiske begivenheder, hun havde oplevet i netop det hus.

Begivenheder, der er blevet kædet sammen med sort magi og det, der muligvis er Danmarkshistoriens største drab på kvinder.

Mellem 10 og 20 kvinder endte på bålet på galgebakken uden for Køge.

Det er disse begivenheder, der kastes nyt lys over i podcasten »Da djævlen kom til byen«, der lige er udkommet.

Der lugter stadig brændt i tøjbutikken

- Selvom begivenhederne ligger mere end 400 år tilbage i tiden, og vi ved meget lidt om dem, bliver historien ved med at dukke op, fortæller radiodokumentarist, Lea Linstow i en pressemeddelelse.

- Og den bliver ved med at ryste og fascinere.

Derfor handler serien både om de historiske kilder og de nutidige tolkninger af dem.

Fremtidens katastrofer

I løbet af seriens seks afsnit, hører vi blandt andre Jan Hansen fortælle om at forberede sig på de katastrofer, han forestiller sig vil indtræffe i fremtiden, og Lærke Ebbe fortælle om at være i shamanlære i Sydafrika og komme hjem til et magi-forskrækket Danmark.

Og så hører vi ekspedienterne i tøjbutikken, der i dag ligger dér, hvor det besatte hus lå, fortælle om en mystisk, brændt lugt i kælderen.

For kan man nogensinde virkelig slippe af med djævlen?

Serien er produceret af radiodokumentarist, Lea Linstow, i samarbejde med Museum Sydøstdanmark med støtte fra bl.a. Køge kommunes kulturpulje.

Serien »Da djævlen kom til byen« kan findes i itunes og diverse andre podcastapps og på Soundcloud på adressen www.soundcloud.com/dadjaevlenkomtilbyen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk