13. december 2019
Fem forskellige parkeringsregler inden for en radius af en kilometer er alt for forvirrende, mener Køge Handel, der kræver reglerne ensrettet, efter at Strædet har indført 4 timers gratis parkering resten af 2019. Foto: Kenn Thomsen
Fem forskellige parkeringsregler inden for en radius af en kilometer er alt for forvirrende, mener Køge Handel, der kræver reglerne ensrettet, efter at Strædet har indført 4 timers gratis parkering resten af 2019. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelslivet efterspørger ensartede regler: Skævvridning i parkeringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelslivet efterspørger ensartede regler: Skævvridning i parkeringen
Køge - 11. november 2019 kl. 12:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag i uge 45 blev det annonceret, at parkeringshuset i Rådhusstrædet tilbyder 4 timers gratis parkering resten af 2019. Køge Handel mener, at Køge Kommune bør følge trop og tilbyde tilsvarende parkeringsforhold i resten af byen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

arrow Læs også: Borgmester: Omstridt parkeringslov bør ændres

Køge Handel har ad flere omgange kaldt politikerne til bords omkring den indførte betalingsparkering i 2018, og har senest siddet med ved bordet omkring borgernes evaluering heraf, som ikke just tegnede et positivt billede af kundestrømmen. Nu har parkeringshuset i Strædet indført 4 timers gratis parkering resten af året, og dette er i den grad en skævvridning for den resterende detailhandel i byen, mener Køge Handel.

- Inden for en radius af 1 kilometer har vi over 5 forskellige parkeringszoner. Det er simpelthen uholdbart over for kunderne i byen og alle forretningerne. Byen indbyder ikke til, at man stiller bilen og går rundt og oser, for ingen kan snart gennemskue alle de parkeringsregler, der er i byen, siger Dennis Nielsen fra Din Tøjmand og bestyrelsesmedlem i Køge Handel.

4 timer giver frie tøjler

Foreningen mener, at kommunen bør skride ind og lave ensartede parkeringsregler resten af året. Kommunen har tidligere været fastlåst af aftalen omkring parkeringshuset i Strædet, da aftalebetingelserne lød på, at der med opførelsen af parkeringshuset også skulle indføres betalingsparkering i resten af midtbyen. Men med ændringen af gratis parkering i parkeringshuset mener Køge Handel, at kommunen har lige så frie tøjler til at tilbyde det samme i resten af byen.

- Vi kan ikke differentiere på vores forretningers parkeringsvilkår. Det er en ødelæggende faktor for de af vores medlemsforretninger, som ligger i betalingsområderne, når der er 4 timers gratis parkering i den ene del af byen. Det skal være ens alle steder. Gør det nu gennemsigtigt og attraktivt for vores kunder at komme til byen og parkere, siger Martin Lyngesbo, der er ejer af Kop & Kande og bestyrelsesmedlem i Køge Handel.

Betaling skal fjernes

Aftalen omkring betalingsparkering blev vedtaget af et enigt byråd i 2012 og er en del af den aftale, som Køge Kyst, herunder Køge Kommune, indgik med TK Development om opførelsen af det nye stationsområde samt parkeringshuset ved stationen.

Efter regeringsindgrebet, hvor 70 procent af indtægterne fra betalingsparkering i kommunerne går til statskassen, er det blevet en rigtig kedelig sag for Kommunen generelt, lyder det fra Køge Handel. Målet med indførelsen af betalingsparkeringen var oprindeligt at få skabt flere parkeringspladser i byen, blandt andet ved opførelsen af det nye parkeringshus i Strædet, samt at bruge indtægterne til at skabe nye og bedre parkeringsforhold. Indtægterne kan kommunen kigge langt efter, for de bliver nu spist af statskassen.

- Køge Handel har et klart mål, og det er ganske enkelt, at betalingsparkeringen helt fjernes. Forhåbentlig lykkes det for os en dag, men indtil da, arbejder vi på at få forenklet parkeringsreglerne i byen. Vi forventer derfor, at man lytter til handelslivet og får ensrettet de nuværende parkeringsregler og dermed som minimum tilbyder tilsvarende forhold, som der nu er i parkeringshuset i Strædet. Vi skal ikke forvirre kunderne, vi skal hjælpe dem, siger Søren Storgaard, formand for Køge Handel.

En evaluering af betalingsparkeringen, der blev udarbejdet af Epinion for Køge Kommune i april 2018, viser at 49 procent af de besøgende, som tager til Køge Bymidte, siger at de tager af sted sjældnere end før betalingsparkeringen blev indført, mens 55 procent mener, at deres besøg er blevet kortere.

Især de forskellige zoner skaber forvirring og hele 47 procent af de adspurgte mener ikke, at det er skiltet klart og tydeligt, hvor de forskellige zoner begynder og slutter.

Parkering i midtbyen
Torvet, Brogade, kirkestræde, en del af Nørregade: 1 times gratis parkering - parkeringsskiven skal stilles
Torvebyen: 1 times gratis parkering på få pladser - parkeringsskiven skal stilles, betalingsparkering på omkringliggende pladser.
Torvebyen parkeringshus: Betalingsparkering - app eller betalingsautomat
Bag Haverne: Gratis tidsbegrænset parkering på få pladser - parkeringsskiven skal stilles, betalingsparkering på omkringliggende pladser.
Blegdammen: Betalingsparkering - app eller betalingsautomat
Østre Banevej og Havnen: Betalingsparkering - app eller betalingsautomat
Søndre Allé: 3 timers gratis parkering - parkeringsskiven skal stilles
Bufferzone, som er omkringliggende områder uden om betalingsparkeringen: 2 timers gratis parkering, herefter betalingsparkering eller dagsbillet.
Parkeringshuset i Strædet: Nu 4 timers gratis parkering resten af året - mod brug af parkerings app
arrow Partier: Vi bør købe parkeringshuset
22. november 2019 kl. 18:04 Opdateret: kl. 14:51
arrow Status: Få det fulde overblik over striden om juleparkering
21. november 2019 kl. 19:27 Opdateret: kl. 14:29
arrow Flertal skrotter forslag om gratis juleparkering
21. november 2019 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk