20. november 2017
Der var masser af skarpe spørgsmål om betalingsparkeringen til panelet i aftes, da Marie Stærke (S), t.v., borgmester Flemming Christensen (K), midt for, og Mette Jorsø (V), t.h. var indbudt til debat med Køge Handelsstandsforening. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Der var masser af skarpe spørgsmål om betalingsparkeringen til panelet i aftes, da Marie Stærke (S), t.v., borgmester Flemming Christensen (K), midt for, og Mette Jorsø (V), t.h. var indbudt til debat med Køge Handelsstandsforening. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelslivet: To-tre timers parkering er ikke nok i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelslivet: To-tre timers parkering er ikke nok i bymidten
Køge - 16. august 2017 kl. 15:13
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en god portion sarkasme og galgenhumor rundede de mange fremmødte medlemmer af Køge Handelsstandsforening den indledende del af deres medlemsmøde af, skriver DAGBLADET Køge.

arrow Læs også: Handelsstand vil af med tidsbegrænset parkering

Nå ja, nu kommer der betalingsparkering, men i det mindste ikke om søndagen, så måske man bare kan holde åbent dér og ellers holde butikkerne lukket i resten af dagene, lød det i spøg.

Ideen om betalingsparkering er ikke født i handelsstandsforeningens baghave, fornemmer man. Men da borgmester Flemming Christensen (K), 1. viceborgmester Mette Jorsø (V) og 2. viceborgmester Marie Stærke (S) siden lagde vejen forbi lokalerne hos DreistStorgaard tirsdag aften til debat om betalingsparkeringen, fornemmede man alligevel stor villighed til konstruktive indspark. Beslutningen er truffet, og betalingsparkeringen bliver ikke rullet endegyldigt tilbage; derfor handler det nu om i forening at gøre det så lempeligt som muligt, lød det.

Der er imidlertid knaster, som fortjener et ekstra blik, slog flere af de erhvervsdrivende fast:

- Vi hører fra flere utilfredse og forvirrede kunder, at det er rodet og uoverskueligt, og at man er irriterede over, at der fortsat er tidsbegrænsninger på parkeringen til 2-3 timer. Det er ikke meget, hvis man gerne vil nå i Strædet, i gågaderne, på café og så lige slutte af i Kvickly. Hvorfor ændrer man ikke det, så der kommer mulighed for tidsbegrænset parkering på 5-6 timer?, lød spørgsmålet fra en butiksindehaver, der efterfølgende fik opbakning og uddybende spørgsmål fra andre medlemmer.

Netop den problemstilling synes at udgøre én af de største udfordringer for handelslivet - mange kunder er allerede stressede over, om de nu når tilbage til bilerne, inden tiden er overskredet, lød det fra flere sider ifølge DAGBLADET Køge.

Ønsket om et flow

Ifølge Mette Jorsø, der også er formand for Teknik- og Miljøudvalget, som har haft det koordinerende ansvar for betalingsparkeringen, har man gjort, hvad man kunne for at imødekomme handelsstandsforeningens ønsker. Og har de ændret sig, kigger man gerne på det igen, slog hun fast.

Mette Jorsø fortalte videre, at den nuværende løsning skal ses i lyset af, at Køge Handelsstandsforening tidligere har udtrykt ønske om at strukturere ordningen, så der kunne komme løbende udskiftning af handlende gennem byen.

- Vi har haft et meget tæt samarbejde med handelsstandsforeningen, og det er jo netop jer, vi skal høre disse ting fra. Tanken var oprindeligt, at der var én times parkering på Torvet, to timer i zonen uden om og så fremdeles. Men man ville gerne skabe et flow af handlende, og derfor landede det her i første omgang. Det kan godt være, at det ikke giver mening alligevel, og at handelsmønstrene har ændret sig, så man bliver længere i byen nu. Det kan bestemt være én af de ting, vi skal overveje at justere, svarede Mette Jorsø i paneldebatten ifølge DAGBLADET.

Pendlerproblematik

Flere andre spurgte derpå til pendler- og medarbejderparkering. Er der tilstrækkeligt med pendlerparkeringspladser i det centrale Køge, eller venter man på, at de store parkeringsanlæg ved Køge Nord Station tages i brug, spurgte én.

Fra Køge Apoteks indehaver, Peter Schjørring-Thyssen, lød det, efter at havde spurgt til overvejelserne om pendlerparkering:

- Jeg tror på projektet, men det er afgørende, at vi har klare nogle retningslinjer, og at man sørger for at fastholde pendlerne i Køge C. Ellers får vi svært ved at fastholde vores dygtige medarbejdere herinde i byen, sagde Peter Schjørring-Thyssen.

Til dét svarede borgmester Flemming Christensen:

- Vi er bestemt opmærksomme på det og har søgt at friholde pladser til pendlerne på Junckers' grund, hvor man kan holde gratis, sagde han, inden Socialdemokraternes Marie Stærke tilføjede:

- Det er en alvorlig problematik, som vi søger at tage hånd om med den store plads på Værftsvej, der muligvis kan udvides senere. Derudover planlægges der pendlerparkeringspladser i Køge Nord og måske i Herfølge. Det kræver tålmodighed, og jeg forstår godt, at I ikke har tålmodighed lige nu. Jeg tror, at vi skal forberede os på, at der kommer flere pendlere og handlende til byen, men at der også kommer en hektisk periode i den kommende tid, sagde Marie Stærke ifølge DAGBLADET.

Adspurgt om den kritiserede ordning, hvor rådhusets ansatte friholdes fra betalingsparkeringen, svarede Marie Stærke, at heller ikke den beslutning er mejslet i granit, inden borgmesteren fik ordet:

- Grunden på Østre Banevej er kommunalt ejet, og meningen bag det er ikke, at der skal en skabes en indtægt. De 250, som kommer til at parkere dér, vil ikke parkere i midtbyen, hvor de handlende holder. Men vi har hørt kritikken og er klar til at revurdere det, sagde han om dét, der i givet fald bliver en beslutning, som Økonomiudvalget skal træffe.

I overmorgen kommer hele sagen om betalingsparkering tilbage på den politiske dagsorden i Teknik- og Miljøudvalget, hvor den optræder som lukket punkt. Såfremt der kommer ændringer på bordet - hvilket langtfra er utænkeligt, bedømt ud fra politikernes svar i aftes - sendes sagen videre til Økonomiudvalget og siden byrådet.

arrow Politikerne sigter mod en times gratis parkering i bymidte
13. september 2017 kl. 13:37 Opdateret: kl. 12:10
arrow Se listen: Her er Strædets butikker
13. september 2017 kl. 09:57 Opdateret: kl. 09:57
arrow Handelsformand: Det er skidt for byen
09. september 2017 kl. 14:05 Opdateret: kl. 13:35
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk