21. oktober 2020
Forvaltningens byggestyring fik rosende ord med på vejen tirsdag, da byrådet drøftede perspektiverne for hal 3-byggeriet efter hovedentreprenørens nylige konkurs. Økonomien holder, om end indvielsen er skubbet nogle uger, forklarede politikerne i byrådssalen. Foto: Jesper From
Forvaltningens byggestyring fik rosende ord med på vejen tirsdag, da byrådet drøftede perspektiverne for hal 3-byggeriet efter hovedentreprenørens nylige konkurs. Økonomien holder, om end indvielsen er skubbet nogle uger, forklarede politikerne i byrådssalen. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hal 3 stadig på sporet trods konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hal 3 stadig på sporet trods konkurs
Køge - 30. januar 2020 kl. 08:54
Af Anders Fallesen

De seneste dages massive medieomtale om byggesjusk i statslige byggeprojekter samt svigtende byggestyring, som især DR Nyheder har dokumenteret, blev et omdrejningspunkt, da Køge Byråd tirsdag drøftede de videre perspektiver for det konkursramte hal 3-byggeri i Køge Idrætspark.

arrow Læs også: Formand om hal 3-byggeri: - Der er ingen frygt for at hallen styrter sammen

Hvor der er talrige årsager til at kritisere statens byggestyring, er der derimod grund til at rose kommunens forvaltning for deres byggestyring, slog borgmester Marie Stærke (S) fast. Hun pegede på, at konkursen ikke ventes at ramme kommunen på pengepungen, men at der udelukkende bliver tale om nogle ugers forsinkelse af byggeriet.

Ifølge Erik Swiatek (S), formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, er kommunen fortsat ved at undersøge, hvem der skal gøre byggeriet færdigt efter hovedentreprenøren Dansk Halbyggeri A/S' nylige konkurs.

- Men der er gemt penge til at færdiggøre byggeriet, og forvaltningen taler netop nu med nogle aktører om, hvem der skal gøre det færdigt. Der er bevægelse i det, og nogle firmaer er allerede i gang, og så er der andre firmaer, der har ment, at det var på sin plads at hæve prisen. Vi må så gå i dialog med de forskellige aktører, sagde Erik Swiatek.

Fra Flemming Christensen (K) var der også særlig ros til håndteringen af konkursen.

- Vi havde møde med Køgehallerne i sidste uge, og jeg må bare sige, at der er alt mulig grund til at rose forvaltningen. De har styret det med hård hånd, og det gør, at vi ikke kommer af med flere penge end budgetteret til trods for konkursen. Økonomien holder, og det eneste er så, at det lige tager en anelse længere tid, før hallen står klar, sagde Flemming Christensen på byrådsmødet.

Hal 3 skulle oprindelig have stået klar med udgangen af 2019, men grundet det ekstraordinært våde vejr i efteråret og i løbet af den tidlige vinter blev byggeriet ramt af forsinkelser. Derpå lød meldingen, at hallen skulle være klar i slutningen af februar, men efter konkursen ventes hallen nu at stå klar i løbet af det tidlige forår.

arrow Forsinket hal 3 giver ekstra millionregning til kommunen
19. september 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:38
arrow Forsinket igen: Idrætsparkens kronjuvel afsløret som klamphuggeri
14. september 2020 kl. 10:46 Opdateret: kl. 10:46
arrow Se alle billederne: Smugkig i idrættens nye mekka
04. august 2020 kl. 15:16 Opdateret: kl. 12:20
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk