14. april 2021
Benny Gregers fra Borup har købt et usædvanligt våben, som han tror gemmer på en interessant historie om kongeriget. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Benny Gregers fra Borup har købt et usædvanligt våben, som han tror gemmer på en interessant historie om kongeriget. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hadegave til en utro dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hadegave til en utro dronning
Køge - 06. marts 2021 kl. 13:49
Af Torben Thorsø

Der var flere ting, der undrede den historieinteresserede Benny Gregers, da han fik den gamle riffel i hånden.

Som så mange gange før var han for godt 10 år siden på antikvitetsmarked med sin hustru, og her kom han over en gammel dameriffel fra 1700-tallet. Riflen var fuld af flotte detaljer og tydeligvis lavet af en dygtig bøssemager.

Men hvorfor havde våbensmeden så ikke sat sit mærke på den bemærkelsesværdige riffel?

Da Benny Gregers fik riflen med hjem og kiggede mere nøje efter kunne han finde flere løjerlige detaljer; et usædvanligt monogramspejl, en elefantorden, hvor det mere ligner en stor gris, der hænger i ordenen og tilmed et rigsvåben, flankeret af to vildmænd, hvor den ene ser ud til at være i en meget kåd og »opløftet« stemning.

Han har selv en teori om, hvordan det hele hænger sammen, men den venter vi lige lidt med.

Benny Gregers har selv gået på jagt siden han var 16 år og tilmed, dengang, lavet sine egne patroner med sortkrudt, så han ved udmærket, hvad der er for og bag på en riffel eller en gammel forlader - som han også har flere eksemplarer af.

Den historiske interesse deler han med hustruen Liselotte og de synes begge, det er spændende, når ting har en historie.

- Man må gerne kunne fornemme historiens vingesus - og tænke på, hvad sådan en gammel genstand har oplevet, siger han og fortæller om flere oplevelser, hvor han har været »tæt« på historien.

Den ene handler om, hvordan der hos naboen blev fundet et gammelt forladergevær, som måske blev gemt af vejen, da englænderne var på egnet for århundreder tilbage. Han har også en rigtig kanonkugle liggende, der efter sigende er affyret fra svenske kanoner og landet på marken i nærheden.

Den gamle gård som parret bor i kan også dateres tilbage til 1300-tallet og hos Køge Museum har Benny Gregers fået fortalt, at der har været bebyggelse på stedet så langt tilbage som 400 år efter kristi fødsel.

- Jeg har selv fundet en mønt fra 1200-tallet, da vi i sin tid byggede om her, bemærker han i den forbindelse.

Så man kan tydeligt fornemme, at han gennem årene har lært sig mere af historien end bare kongerækken. Det var også derfor fundet, af den gamle dameriffel, satte nogle tanker i gang:

- Man kan forestille sig, at det måske har været dronning Caroline Mathilde, der har holdt den i hånden engang...

Benny Gregers begrunder den formodning med flere historiske fingerpeg.

Først og fremmest er dronningen berygtet for at have en affære med livlægen Struense, mens hun var gift med Christian d. 7.

Friedrich Struense blev som bekendt henrettet, mens Caroline Amalie blev forvist til byen Celle i Tyskland - hvor riflen netop dukkede op, før Benny Gregers købte den.

Han tror, at hun kan have haft den med sig og at den er givet til hende, medens det tvivlsomme forhold til livlægen stod på.

- Monogrammet »S M« kan tænkes at hentyde til Struense og dronningens - mere intime - mellemnavn Mathilde. Jeg tror riflen er udført at en dansk bøssemager, og at det er nogle af Struenses mægtige fjender, der har givet ordren til at bygge riflen. Måske er den så sendt til den unge dronning, der var kendt for at ride til hest og klæde sig i officersuniformer, spekulerer han.

Hans overordnede tanke er ikke bare, at riflen er givet til dronningen og parret for at »drille«, men også som en kommentar til landets situation under en utilregnelig konge:

- Min teori er, at riflen er en hån mod Struense og mod hele kongedømmet, som det havde udviklet sig på den tid, siger han og forklarer:

- Den erigerede vildmand til højre for rigsvåbenet skal symbolisere Struense, som benytter sig af sin nærhed ved hoffet til at tage sig åbenlyse friheder overfor den unge, forsømte dronning Caroline Mathilde. For at understrege parodien har man udført elefanten i elefantordenen som en gris.

Nu er Benny Gregers efterhånden blevet så nysgerrig på, hvilke hemmeligheder, det bemærkelsesværdige våben gemmer på, at han overvejer at tage kontakt til Nationalmuseet eller hoffet for måske at få en afklaring på om han har ret i sin formodning.

- Det her virker som et meget eksklusivt våben og der kan ikke være mange adelige, der har haft sådan en riffel dengang, mener han.

Hvis nogle læsere sidder inde med viden om den særlige »hadegave« vil han gerne høre fra dem gennem DAGBLADET.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk