18. december 2018
Karrierevejleder Karen Skipper har hjulpet mere end 700 mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.
Karrierevejleder Karen Skipper har hjulpet mere end 700 mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndholdt hjælp får voksne i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndholdt hjælp får voksne i job
Køge - 13. marts 2018 kl. 15:33
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Køge arbejder man efter en beskæftigelsesplan, som blandt andet har som et erklæret mål at skaffe flest muligt i arbejde, og at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, der er behov for. Sideordnet arbejdes der med fokus på at sikre uddannelse til alle og ikke mindst med at sikre, at ledige hjælpes målrettet tilbage på arbejdsmarkedet. Der er flere veje til at nå de opstillede mål, men i regi af Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd arbejdes der nu på flere fronter med at tilbyde målrettet voksenvejledning.

Der er trods det generelle opsving stadig mange, som af forskellige årsager er ledige og dem har man fokus på i et konkret samarbejde, som skal opfylde flere mål, fortæller en af nøglepersonerne i projektet, nemlig Karen Skipper, som er konsulent og karrierevejleder på Køge Handelsskole og gennem det seneste par år har haft mere end 700 personer gennem et vejledningsforløb.

- For det første oplever vi, at mange ganske enkelt har brug for at vide, at der sagtens kan være muligheder, selv om man måske selv føler, at man sidder fast. Arbejdsmarkedet kalder på flere mennesker, så der er i høj grad behov for, at vi koncentrerer os om dem, der har brug for opkvalificering, dem, der er sygemeldte og dem, der måske kunne have brug for et brancheskift, siger Karen Skipper.

Voksenvejledning tager udgangspunkt i den enkeltes situation, og med en person som Karen Skipper bliver man taget i hånden og ført gennem systemets kringelkroge. Som udgangspunkt er der ikke en færdig facitliste, og voksenvejledningen er for alle, understreger Karen Skipper.

- Selvfølgelig har vi fat i mange, som måske er ufaglærte eller har kortere uddannelser, men vi arbejder også med mange, som måske har en uddannelse, som de af forskellige årsager ikke kan bruge, og her kan vejen frem være et brancheskift, fortæller karrierevejlederen.

Frem for alt handler det for Karen Skipper om at sikre, at den enkelte person føler, at man er engageret i sagen og at man får demonstreret, at der faktisk er rigtigt mange muligheder for at komme videre.

På Køge Handelsskole er det muligt at henvende sig i den åbne vejledning. Her får man typisk en samtale på omkring 15 minutter med Karen Skipper, og det benytter mange sig af.

- Der er mange muligheder, og jeg tror ganske enkelt, at man skal se det som en form for håndholdt hjælp gennem systemet. Man kan jo få coaching på både livet, på kærligheden og nu kan man altså også få coaching på karrieren, lyder det med et smil fra Karen Skipper.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk