17. december 2017
Claus Schmidt Hansen og Køge skal ud i et spændende topopgør på hjemmebane mod IF Stadion lørdag eftermiddag. Arkivfoto.
Claus Schmidt Hansen og Køge skal ud i et spændende topopgør på hjemmebane mod IF Stadion lørdag eftermiddag. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndbold: Topbrag i Køge-hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbold: Topbrag i Køge-hallen
LørdagsAvisen - 07. december 2017 kl. 08:00
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter ni sejre i træk, måtte Køge Håndbolds tophold i 2. Division Pulje 3 i herrehåndbold lørdag for første gang i sæsonen gå fra banen uden fuld pointshøst.

I Dansborghallen i Hvidovre formåede hjemmeholdet Hvidovre IF overraskende at tage det ene point mod Køge. Resultatet 17-17 lyder umiddelbart som et halvlegs resultat, men resultatet stod på måltavlen da kampen blev fløjtet af.

Det sejrsvante og målfarlige Køge-hold startede i vanlig stil og førte hurtigt 4-0, men hjemmeholdet, som lå på fjerdesidstepladsen inden kampen, fightede sig godt tilbage og fik holdt Køge tilbage fra at score de mål, som kunne have sikret en ny sikker sejr.

"Vi spillede egentlig en glimrende kamp, men brændte alt, alt for mange chancer. Forsvaret spillede, som resultatet ganske fint fortæller, en glimrende kamp ikke mindst målmand Simon Huusom diskede op med flere flotte redninger. Resultatet kan være lærerigt for os. Et wake-up call om, at tingene ikke sker af sig selv. Der skal arbejdes seriøst med dette her", siger cheftræner Robert Gertsen der ser frem til lørdags opgør mod IF Stadion i Køge-hallen.

"Vi fik et point, så vi er fem points foran IF Stadion. En lukrativ situation for os. Jeg tror det bliver en spændende og meget intens kamp. Vi er sat rigtig godt op til kampen - det kan jeg tale med om efter tirsdagens træning hvor alle var meget målrettede. Alle vil ud og bevise, at pointtabet i Hvidovre var en enlig svale", siger Robert Gertsen.

Der er som nævnt lagt op til et rigtigt interessant topbrag i Køge-hallen lørdag den 9. november kl. 15.00, når Køge får besøg af rækkens nummer to, IF Stadion.

De to klubber har gennem årene givet hinanden nogle drabelige opgør - der er ingen grund til ikke at tro det ikke gentager sig lørdag eftermiddag i en forhåbentlig tætpakket, stemningsfuld Køgehal.

Efter 10 spillerunder fører Køge med 19 points foran IF Stadion der har 14 points.

En hjemmesejr vil give Køge et rigtigt godt forspring på syv points ned til andenpladsen inden efterårssæsonens sidste kamp den kommende weekend. Køge slutter 2017 af med endnu en hjemmekamp mod TIK-Tåstrup fredag aften den 15. december kl. 18.00 i Køge-hallen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk