6. juni 2020
Unge med angst og depression frem til sommerferien kan få gratis hjælp via et særligt onlinekursus.
Unge med angst og depression frem til sommerferien kan få gratis hjælp via et særligt onlinekursus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gratis onlinehjælp til unge med angst og depression

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gratis onlinehjælp til unge med angst og depression
Køge - 22. maj 2020 kl. 16:02
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nogle unge har coronakrisen betydet ensomhed, og de har følt sig isoleret fra en kendt hverdag uden fysiske møder med venner. De er blevet grebet af uvisheden om, hvad der skal ske i forhold til eksamener, forandrede skoledage og undervisningsforløb, studenterkørsel og andre af forsommerens traditionsrige begivenheder.

Derfor har Køge Kommune i samarbejde med Campus Køge og Komiteen for Sundhedsoplysning åbnet for, at unge med angst og depression frem til sommerferien kan få gratis hjælp via et særligt onlinekursus.

Det skriver Campus Køge i en pressemeddelelse.

- Det er helt afgørende for unge med angst og depressionsudfordringer, at vi ikke efterlader dem derhjemme på egen hånd i en tid, hvor vi er udfordret, fordi vi ikke kan samle dem i de fysiske grupper, som vi ellers har erfaring med fungerer rigtig godt, siger Anne Birkedal, der er sundhedskonsulent og kursuskoordinator i Køge Kommune, i pressemeddelelsen.

Hun fortæller, at man nu i stedet vil samle de unge via Komiteens for Sundhedsoplysnings' online-platform og samtidig udvide og følge op telefonisk for at holde de unge »i hånden« under forløbet.

Hjælp - på afstand

Onlinekurset er et såkaldt »online blended«-læringsforløb, som oprindeligt blev udviklet til voksne, der af forskellige årsager ikke er i stand til at deltage i fysiske kurser, og forløbet kan følges via en computer i hjemmets trygge rammer.

- Kurset er fleksibelt, og man kan deltage i både dags- og eftermiddagstimerne. Da vi blev sendt hjem, havde vi et ungekursus i gang, hvor de unge mødtes til regelmæssige fysiske møder. Det var utrolig vigtigt for os, at »Lær at tackle«-kurset blev tilrettet til en online model, så de unge kunne afslutte deres fysiske forløb online og bruge erfaringerne i deres videre liv, forklarer Anne Birkedal i pressemeddelelsen.

Siden da har Køge Kommune haft yderligere ni unge mellem 15-25 år på onlinekurser. Sundhedskonsulenten understreger, at der er plads til mange flere, og at det er gratis at deltage i kurset - uanset kommunegrænser, blot man har en tilknytning til Køge kommune i form af job, uddannelse eller lignende.

En normal reaktion

Hvert forløb kører over seks uger og består af seks moduler samt live-undervisning en gang om ugen.

På livedelen introduceres kursisterne til en række emner, som de efterfølgende arbejder med på egen hånd. Desuden hjælper de hinanden med at løse fælles udfordringer via en chatfunktion. Kursisterne kan hverken se eller høre hinanden, men kan se instruktøren.

- Angst er grundlæggende en følelse, der kommer op i os, når vi bekymrer os for vores sikkerhed og beskyttelse eller hvis vores grundlæggende eksistens er truet af den ene eller anden årsag. Det er helt normalt, fortæller Anne Birkedal, som afholder en personlig telefonisk forsamtale med de unge, som er interesserede i at deltage på kurset.

Her forventningsafstemmer hun sammen med den unge og eventuelt pårørende om, hvordan kurset vil kunne hjælpe den unge, om der er behov for lægehjælp eller andre indsatser.

- Derved er vi med til at hjælpe den unge med at få netop den type af hjælp, som den unge har brug for, fortæller Anne Birkedal.

Unge, som gerne vil deltage i et onlinekursus, kan læse meget mere på hjemmesiden www.koege.dk/patient. Tilmelding og spørgsmål for unge mellem 15 og 25 år til Anne Birkedal kan ske på telefon: 29 33 70 97 eller via e-mail på tackle@koege.dk.

Udvidelsen er kurset er ifølge Campus Køge gjort mulig på grund af midler fra den A. P. Møllerske Støttefond og TrygFonden. Det forventes, at der også efter sommerferien vil være onlinekurser for unge.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk