9. maj 2021
Ølby Skole på ?Trekanten?, Ølbyvej 164, i 1895. Der var skole fra 1742-1902.
gallery icon

Se billedserie

Ølby Skole på ?Trekanten?, Ølbyvej 164, i 1895. Der var skole fra 1742-1902.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glimt fra historien: Skolen der flyttede fra Ølby landsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glimt fra historien: Skolen der flyttede fra Ølby landsby
Køge - 11. april 2021 kl. 11:19
Af Birgit Rosenberg, Højelse Sognearkiv

Den ældste skolebygning i Ølby ligger stadig i landsbyen, nemlig på Ølbyvej 164. Her var der skole fra 1742-1902. På et foto fra ca. 1895 kan man se, at skolen trænger til at blive udskiftet. Skolen ser meget slidt ud. I dag er der beboelse i den ældste skole.

En ny skole blev bygget få meter fra den gamle, på Lyngvej nr. 35. Denne skole fungerede fra 1902-16. Fra starten af 1940'rne til 1967 blev de gamle skolebygninger brugt som plejehjem for mænd under Åndsvageforsorgen bestyret af Søren Leth Frandsen. Ejendommen blev derefter solgt til en ejendomsmægler og i 1979 til en dyrlæge. Helt frem til 2020 var der dyrlæge i Ølby Skole nummer to.

Først i 1910'rne bestemte Højelse sogneråd, at der skulle bygges en forskole til kommunens hovedskoler i St. Salby og Højelse og Ølby (forskolen var for elever i de tre første skoleår). Skolen i Ølby landsby blev flyttet længere ud ad Lyngvej til nr. 28. Skolebygningen kom til at rumme to klasseværelser og en privatbolig til førstelæreren og en privatbolig til forskolelærerinden (hun underviste eleverne i alderen 7 til 10 år). Her var skole til slutningen af året 1954.

Da elevtallet voksede, besluttede sognerådet at bygge nye og tidssvarende skoler dels i Højelse og dels i Ølby. Den gamle Ølby Skole blev solgt til et firma, som i 1959-60'rne fabrikerede KEPO-tegnestifter, hvorfor stedet i folkemunde blev døbt "Tegnestiften". Herefter havde Mulstrup Mølle Biscuit kagefabrikation i den gamle skolebygning til omkring 1985, hvor bygningerne blev overtaget af Interfiller A/S ved Laurids Peder Gubi. Interfiller fremstiller gødningsprodukter til landbrug, gartnerier og skovbrug.

Atter blev den nye skole rykket nogle meter ud ad Lyngvej til nr. 22. Den nye skole blev taget i brug i januar 1955. Skolen blev løbende udbygget fra en 8. klasses skole til en 10. klasses skole med realklasser. Elevtallet voksede fortsat, bl.a. fordi elever til realklasserne fra Kirstinedalsskolen og Højelse Skole kom til Ølby Skole. Elevtallet steg navnlig efter Karlemoseparken blev bygget. Gennem årene gennemgik skolen flere renoveringer og udbygninger, efterhånden som skolelovene blev ændret, og elevtallet fortsat voksede.

Sidst i 1990'rne besluttede byrådet, at der var behov for at bygge en ny skole i området omkring Ølbycentret og Universitetssygehuset. Asgård Skole på Norsvej blev taget i brug i 2002. Efterhånden som byggeriet på den nye skole skred frem, blev klasserne fra Ølby Skole enkeltvis overflyttet til Asgård Skole. Den forladte Ølby Skole er i dag revet ned og har givet plads til noget af Campus Køge.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk