12. juli 2020
Dette areal ved Søndre Strand skal i snarest byudvikles, og hele fem boligkarréer vil i de kommende år skyde op her. Foto: Martin Håkan, CoverGanda for Køge Kyst
Dette areal ved Søndre Strand skal i snarest byudvikles, og hele fem boligkarréer vil i de kommende år skyde op her. Foto: Martin Håkan, CoverGanda for Køge Kyst
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæde over grønt lys til stort boligprojekt ved Søndre Strand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde over grønt lys til stort boligprojekt ved Søndre Strand
Køge - 29. maj 2020 kl. 11:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På det gamle industriområde yderst på havnen har PensionDanmark lavet en aftale med Køge Kyst om at opføre fem boligkarréer med parkeringskælder og publikumsrettet erhverv.

arrow Læs også: 500 lejligheder opføres ved indsejlingen til havn

Beliggenheden er særlig - med strand på den ene side og havn på den anden - og ambitionen er at bygge bæredygtigt med forskellige boligtyper og boligfællesskaber, arbejdspladser, iværksætteri og oplevelser. Det oplyser Køge Kyst i en pressemeddelelsen sendt til DAGBLADET.

Lokalplanen er nu vedtaget og giver grønt lys til at forandre det gamle havneområde til et levende, maritimt bolig boligkvarter.

- Vi er meget glade for at få lov til at udvikle en ny del af Søndre Havn. Vi har godt samarbejde med PensionDanmark om, hvordan denne nye del af byen skal se ud, og hvordan der skal være at bo og opholde sig. Der er muligheder for kontorarbejdspladser, daginstitution, worklifeboliger - hvor man kan arbejde hjemmefra og butikker. Med lokalplanen er vi et stort skridt længere mod en ny attraktiv del af Køge med alsidige boliger, fællesfaciliteter, små erhverv og byliv, udtaler Tove Skrumsager Frederiksen, projektdirektør for Køge Kyst, i pressemeddelelsen fra Køge Kyst.

Jord skal oprenses

Heri supplerer Marius Møller, ejendomsdirektør i PensionDanmark:

- Vi vil i et værdiskabende samarbejde med Køge Kyst udvikle en ny bydel overvejende med boliger i fællesskaber, små erhverv og fællesfaciliteter med oplevelser. Alle projekter bliver bæredygtighedscertificeret til minimum DGNB-guld og får en unik beliggenhed tæt på strand og Køges gamle bydel. Vi er glade for lokalplanen og den politiske opbakning til at skabe en ny bæredygtig og værdiskabende bydel på Søndre Havn, udtaler han.

Beliggenheden ved vand, strand og klubber er ekstraordinær, men det er oprydningen også. Her lå tidligere nogle af landets mest forurenende virksomheder, og derfor skal der både planlægges nyt og ryddes op efter fortidens synder. Jorden er ved at blive nøjere undersøgt, og forude venter et større jordarbejdet.

Når den forurenede jord er væk, bliver der plads til parkeringskældre, som skal betjene boligkarréerne og indgå i parkeringskapaciteten for hele Søndre Havn

Lokalplanen giver en ny mulighed for, at enkelte hjørner i et nyt byggeri kan komme op i ni etager. Bortset fra Danish Agros historiske hvide pakhus på kajkanten fra tyverne, er grænsen på syv etager på resten af Søndre Havn. Med det nye projekt kan der bygges et højt hjørne yderste mod nord ud til havet. Lokalplanen har derfor også behandlet skyggediagrammer, for at sikre, at boligkarréerne skygger mindst muligt for hinanden og for det yderste havneområde med de maritime klubber.

Skitseprojekterne til hver af de fem karréer forventes klar i løbet af 2020.

arrow Kystnære bebyggelser på vej mod realisering
25. maj 2020 kl. 13:50 Opdateret: kl. 13:50
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk