20. oktober 2019
De gamle stole i Borup Kino bliver skiftet ud med nogle markant yngre. Det sker, efter foreningen har fået 40.000 kroner af Nordea-fonden. Foto: Thomas Olsen
De gamle stole i Borup Kino bliver skiftet ud med nogle markant yngre. Det sker, efter foreningen har fået 40.000 kroner af Nordea-fonden. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæde: Nordea hjælper med nye stole til Borup Kino

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde: Nordea hjælper med nye stole til Borup Kino
Køge - 09. oktober 2019 kl. 16:03
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De gamle biografstole i Borup Kino har udtjent deres værnepligt, og i stedet skal nyere stole til for at give biografgængerne bedre komfort.

- De oprindelige stole er helt tilbage fra 1944, og det er ikke alle, der ser dem som komfort, fortæller Søren Rislund, der er formand for Borup Kino.

Han glæder sig over, at den lokale forening, som driver biografen, har fået 40.00 kroner af Nordea. De nye stole er genbrugsstole, som er cirka to år gamle.

Søren Rislund peger på, at de store, moderne biografer har stole, hvor folk nærmest kan ligge ned.

- Det bliver et salgsparameter for dem, men sådan kan vi ikke tillade os at se på det, men vi får stadig nogle moderne og gode biografstole, siger formanden.

I alt kan Borup Kino få omkring 50 nye stole.

Et kraftcenter

Borup Kino er en foreningsdrevet biograf, hvis arbejdskraft er ulønnede frivillige. Foreningen er bundet op på, at man ejer selve bygningen og betaler udgifter som en almindelig husejer, hvilket betyder, at økonomien er en anelse anstrengt.

- Men driften løber egentlig fint rundt, understreger Søren Rislund.

Han mener, at biografen er et »foreningskraftcenter« i Borup, som styrker fællesskabet.

Lidt mere skrabet

I adskillige år har Borup Kino lagt op til et ambitiøst projekt, som skulle løfte hele biografsalen op til mere moderne standarder. Men med en pris på flere millioner, var det for svært at skaffe nok penge, og derfor er de store ambitioner skrinlagt og erstattet af nogle lidt mindre.

- Det bliver lidt mere skrabet, men i første omgang kommer folk i hvert fald til at sidde lidt bedre, påpeger Rislund.

Lokal støtte
  • Fire gange om året uddeler Nordea-fonden støtte fra Lokalpuljen til lokale initiativer. På landsplan har 217 lokale foreninger fået del i de 5,4 millioner kroner, som Nordea-fonden har uddelt i september.
  • I Region Sjælland har 35 forskellige projekter fået økonomisk støtte af Nordea-fonden for samlet 904.000 kroner.
  • Hos Køge Kommune drejer det sig om Køge Håndbold (10.000 kroner), Boligselskabet Sjælland (30.000 kroner) og Borup Kino (40.000 kroner).
  • Kilde: Nordea-fonden

Der skal dog gerne findes omkring 150.000 kroner yderligere, fortæller han, da de nye stole kræver mere plads, og den såkaldte afsatsstørrelse derfor skal ændres.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk