17. juni 2021
Når det nye system er kommet helt på plads vil det kunne give passagererne en mere stabil togdrift med færre forsinkelser, oplyser Thilde Restofte Pedersen, direktør for Signalprogrammet i Banedanmark.
Når det nye system er kommet helt på plads vil det kunne give passagererne en mere stabil togdrift med færre forsinkelser, oplyser Thilde Restofte Pedersen, direktør for Signalprogrammet i Banedanmark.
Foto: TUALA.COM PHOTOGRAPHY CPH
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vær forberedt på gener: Nyt signalsystem bliver testet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vær forberedt på gener: Nyt signalsystem bliver testet
Opdateret 06. maj 2021 kl. 13:52
Køge - 06. maj 2021 kl. 12:00
Af Henrik Førby Jensen

Et nyt digitalt signalsystem er ved at blive rullet ud mellem Køge og Næstved. Systemet testes i fem weekender - det vil medføre visse gener i maj og juni, oplyser Banedamark.

I disse måneder er Banedanmark i fuld gang med at lægge sidste hånd på udrulningen af et nyt digitalt signalsystem mellem Køge og Næstved, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Det betyder, at de gamle analoge signaler langs sporet bliver erstattet af et nyt system, som sikrer, at lokomotivføreren nu modtager signalerne direkte via togets computer. Når det nye signalsystem er kommet på plads, vil det kunne give en mere stabil togdrift på strækningen.

I Køge Kommune bliver signalerne testet på hovedgaden i Lille Skensved samt stier ved Køge Station, oplyser Banedanmark.

- Vi er i fuld gang med at skifte de gamle analoge signalanlæg, som primært stammer fra 1950'erne, ud med et nyt og IT-baseret signalsystem. På sigt - når det nye system er kommet helt på plads - vil det kunne give passagererne en mere stabil togdrift med færre forsinkelser, der skyldes signalfejl. Derfor er der som passager god grund til at være glad for, at vi skifter de gamle og teknologisk forældede signaler ud med et nyt og mere tidssvarende system, siger Thilde Restofte Pedersen, direktør for Signalprogrammet i Banedanmark.

Gener i maj og juni
Inden det nye signalsystem kan tages i brug til sommer, er det nødvendigt at udføre en række tests i maj og juni.

- Vi har planlagt vores arbejde på strækningen i weekender og i nattetimerne, så det påvirker trafikken og passagererne mindst muligt. Vi har selvfølgelig forståelse for de gener, som nogle passagerer og trafikanter måtte opleve. Derfor gør vi også vores bedste for at sikre, at trafikken bliver påvirket mindst muligt, mens arbejdet står på, siger Thilde Restofte Pedersen.

På strækningen mellem Køge og Næstved vil en række jernbaneoverkørsler i Køge og Faxe kommuner blive spærret helt i weekenderne. Derudover vil der blive udført tests på banen mellem Roskilde og Køge i de samme weekender. Derfor vil enkelte overkørsler i Roskilde og Solrød kommuner også være berørt af spærringer i nattetimerne.

Der vil blive indsat togbusser på strækningerne i de pågældende weekender. Arbejdet på de to strækninger er tilrettelagt, så bilister får så kort en omvej som muligt. Naboer, trafikanter og passagerer opfordres desuden til at holde sig opdateret via Banedanmarks hjemmeside, hvor det også er muligt at finde omkørselsruter, og på Rejseplanen.dk.

I drift til august
Banedanmark venter, at hele strækningen mellem Køge og Næstved vil være i drift med det nye signalsystem til august. Der vil dertil være behov for yderligere tests på strækningen i dagene op til, at det nye signalsystem bliver taget i brug.

Arbejdet udføres under markant anderledes forhold på grund af COVID-19, og det kan derfor ikke udelukkes, at det kan påvirke planerne for, hvornår det nye system kan tages i brug, skriver Banedanmark.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk