28. september 2020
Kulturfuglen er nu i mål med indsamlingen til den nye badebro ved Revlen. Foreningen har tidligere holdt et meget vellykket motionsløb i området, hvor man nu altså også kan trække i badetøjet og springe i vandet. Fotgo: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Kulturfuglen er nu i mål med indsamlingen til den nye badebro ved Revlen. Foreningen har tidligere holdt et meget vellykket motionsløb i området, hvor man nu altså også kan trække i badetøjet og springe i vandet. Fotgo: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivilige indsamler en kvart million til ny badebro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivilige indsamler en kvart million til ny badebro
Køge - 08. august 2020 kl. 11:27
Af Torben Thorsø

Badebroen er bestilt og om to uger er den klar til brug, fortæller formanden for foreningen Kulturfuglen i Køge Nord.

- I går aftes klokken 9 (onsdag aften, red.) sendte jeg en bestilling af sted på en badebro til en kvart million, siger en glad Bob Bohlbro og fortsætter:

- Det var en fantastisk følelse. En badebro var noget af det allerførste og største, der er blevet talt om i Køge Nord siden foreningen blev stiftet. Nu har vi på bare 65 dage, endda i en tid med corona, fået rejst pengene - for helvede, om 10 dage er den her.

Han fortæller, at leverandøren lige fra begyndelsen har troet på projektet, så han har været i gang længe og er altså snart klar til at sende elementerne til Køge Nord, hvor de skal monteres for enden af Revlen ved Ølsemagle.

- Vi har entreret med nordjyder og det er effektive folk, griner han.

Fællesskabet samlede ind

Det er ikke kun jyderne, der er effektive, for som nævnt, så har det kun taget godt to måneder og samle de mange penge sammen.

- Vi er helt overvældet over den store støtte til projektet og der kommer stadig meldinger om folk og virksomheder, der gerne vil støtte os, fortæller han.

Bob Bohlbro forklarer, at i forhold til det praktiske, så vil den næste uges tid gå med at samle et hold af frivillige, der næste lørdag kan hjælpe med at slæbe de ankomne elementer fra området ved Revlekiosken og det sidste stykke ud på selve den fredede revle.

- Det er lige i foreningens ånd, at de lokale borgere får mulighed for at hjælpe til og jeg tror, at det bliver en dag og aften, som beboerne herude i Køge Nord aldrig vil glemme.

Ildsjæl klipper snoren

Dagen efter, søndag den 16 klokken 14, vil der så være officiel indvielse af broen, hvor alle, der har været med til at støtte projektet økonomisk får mulighed for at tage det første spring i bølgerne. Han fortæller videre, at borgmester Marie Stærke har givet tilsagn om at komme til åbningen, men det bliver en anden, der vil »klippe snoren« ved den festlige lejlighed.

- Det her er et fællesskabsprojekt ud over alle grænser og derfor vil vi lade en af de frivillige; en person der har boet her i mange år, og som har gjort mange fine ting for lokalsamfundet, få den ære. Vedkommende er indbegrebet af det lokale engagement som vi tilflyttere stræber efter, konstaterer Bob Bohlbro.

Han fortæller videre, at den største udfordring i øjeblikket faktisk er det praktiske i at få lavet alle de mange skilte med navne på bidragsydere til projektet. De skal nemlig op på broen, når den snart står færdig.

Det er stadig mulig at støtte projektet, for som formanden formulerer det, så er der mange muligheder for at være med til at udbygge og vedligeholde den nye badebro.

Alle er velkomne til den festlige begivenhed søndag den 16. klokken 14 ved Ølsemagle Revle.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk