18. januar 2020
De unge klagede deres nød her i avisen i sommer - nu har kommunen og politiet givet dem et tilbud. Foto: Kim Rasmussen
De unge klagede deres nød her i avisen i sommer - nu har kommunen og politiet givet dem et tilbud. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremstrakt hånd til bilnørder - men ræs er bandlyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremstrakt hånd til bilnørder - men ræs er bandlyst
Køge - 06. december 2019 kl. 11:33
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både kommune og politi er klar til at hjælpe unge bilentusiaster med at finde et sted til deres træf, men det understreges, at der ikke skal køres ræs, for så stopper samarbejdet omgående.

I sommer bragte vi her i avisen et interview med nogle af de unge bilentusiaster fra »Striben Køge«, der er en Facebook-side, hvor unge med interesse for smarte biler og hestekræfter udveksler erfaringer og aftaler at mødes til forskellige træf.

De unge efterlyste dengang hjælp til at finde et fast sted at være, da det flere gange er endt med klager over støj og politianmeldelser med påstande om hashhandel, når de unge er mødtes i blandt andet parkeringshuset ved Køge Station.

- Hvis vi spillede fodbold, så mødtes vi i klubhuset, hvis vi gik til svømning, så var det i svømmehallen. Nu er vi tilfældigvis vilde med biler - og så er vi nødt til at mødes rundt omkring på parkeringspladser eller i p-huse, hvor folk så klager og ringer efter politiet. Vi savner virkelig at have vores eget sted, lød det dengang fra de unge.

Det fik formand for Teknik- og Ejendomsudvalget, Erik Swiatek (S) til sammen med vicepolitiinspektør John Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi at invitere de unge til et møde for at høre om deres konkrete behov.

Af forskellige årsager har det trukket lidt ud, men nu er der blevet afviklet et første møde mellem de unge og Erik Swiatek, John Jensen og et par medarbejdere fra kommunens tekniske forvaltning.

- Vi havde en rigtig god og positiv snak, hvor vi brugte en del krudt på at understrege, at vi gerne vil hjælpe med at finde et sted, hvor de kan mødes og vise deres biler frem for hinanden, men det vi under ingen omstændigheder vil være med til, at der skal køres ræs, forklarer Erik Swiatek.

- Der er alt for mange sikkerhedskrav, der skal overholdes, hvis der skal køres ræs, så der har vi meldt klart fra.

- Til gengæld har vi opfordret de unge til at stifte en forening, så vi har styr på, hvem vi skal kontakte, og hvem der er ansvarlig, hvis vi stiller områder til rådighed for deres biltræf, siger han.

Erik Swiatek fortæller videre, at de unge var meget positive over for idéen om en decideret forening, og at de har en drøm om, at blive nogle af de første i hele Danmark til at kunne få en aftale med kommune og politi om at arrangere lovlige biltræf.

- Nu ligger bolden foreløbig hos dem, og så må vi se, hvad det ender med - vi har i hvert fald indtil videre taget »ja-hatten« på, understreger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk