
Det har krævet en god portion tålmodighed at pendle på togstrækningen mellem Ringsted og København over Roskilde gennem de senere måneder.
DSB's seneste opgørelser over kundepunktlighed fortæller således, at blot 64,2 procent af togene på strækningen kørte rettidigt i juni, mens tallene lå på henholdsvis 66,6 procent i april og 68,9 i maj. DSB's erklærede målsætning om kundepunktlighed er 83,4 procent.
Borups pendlertalsmand, Niels Christiansen, fortæller til DAGBLADET, at det har været en frustrerende tid.
- Men når vi ser det fra Borups synspunkt og medtager, at vi er en lille stationsby, kan jeg måske godt forstå, at det først går ud over os, når der er udfordringer med driften. Uden at vi selvfølgelig skal affinde os med det. Men vi håber, at flere tog kan stoppe, når vores afgange bliver aflyst, siger Niels Christiansen og hentyder til de såkaldte kompensationsstop.
Leif Fabrin, områdechef i DSB Togdrift, erkender, at der har været problemer.
- Selvom det ikke er tilfredsstillende, har der dog også været en række forhold, som vi ikke er ansvarlige for, og som har gjort, at mange passagerer og pendlere desværre har været ramt på København-Ringstedstrækningen, siger han til DAGBLADET og peger på flere personpåkørsler, Banedanmarks omfattende sporarbejde, et tilfælde af varme togskinner samt en arbejdsnedlæggelse som eksempler.
DAGBLADET Køge bringer mandag to længere artikler om sagen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her