23. januar 2021
Den seneste tid er der i alt afsat 8,2 millioner kroner på børneområdet til at opgradere daginstitutionernes legepladser og udearealer. Pengene er kommet tilovers af flere grunde og påvirker derfor ikke kommunens økonomi negativt. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

Den seneste tid er der i alt afsat 8,2 millioner kroner på børneområdet til at opgradere daginstitutionernes legepladser og udearealer. Pengene er kommet tilovers af flere grunde og påvirker derfor ikke kommunens økonomi negativt. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Forsømte« dagtilbud får tiltrængt millionindsprøjtning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Forsømte« dagtilbud får tiltrængt millionindsprøjtning
Køge - 26. november 2020 kl. 17:02
Af Simon de Visme

Vuggestuer og børnehaver i Køge Kommune kan se frem til et betydelig løft, efter der nu af flere omgange er afsat ubrugte midler, som skal bruges på alt fra udendørs overdækning til beplantning og bålhytter.

arrow Læs også: Forælder: Prioriter børnene højere og brug færre penge på forvaltningen

Siden coronavirussen gjorde sit indtog i begyndelsen af året, har landets dagtilbud været tvunget til at være mere udenfor og samtidig opdele børnene i højere grad. Det har hævet kravene til legepladser, og derfor er det essentielt, at der bliver brugt penge på at opgradere disse, forklarer de lokale politikere.

- Corona har åbnet vores øjne for, hvad vi kan gøre udenfor og de mangler, der har været rundt omkring. Nu kan vi opgradere de legepladser, der i den grad trænger til en opgradering, så pædagogerne i højere grad kan anvende deres faglighed og skabe en inspirerende, sjov og lærerig hverdag af høj kvalitet for børnene. Det er penge, som er godt givet ud, til et område, der har været forsømt i mange år, siger Pernille Sylvest (S), der er formand for Børneudvalget i Køge Kommune.

Tirsdag aften i denne uge vedtog et enigt byråd at oprette en anlægspulje og fylde den med 5,8 millioner kroner. Penge, der er kommet tilovers, fordi færre børn og forældre end forventet efterspørger dagtilbud, og det betyder et mindreforbrug på såkaldte demografimidler på altså næsten seks millioner kroner.

- Normalt skal vi spare, spare, spare, så det er dejligt, når det går den anden vej. Udover at legepladserne længe har trængt til et løft, har situationen med Covid-19 gjort det endnu mere aktuelt, fordi børnene har været udenfor betydeligt mere end normalt. En situation, som jeg har lyttet mig til, der er kommet for at blive, fordi det bidrager positivt til børnenes trivsel i det hele, og derfor er det vigtigt, at legepladserne opgraderes, understreger Thomas Kampmann (K), der er næstformand i udvalget.

Rækker ind i 2021

Udover de 5,8 millioner afsatte Børneudvalget for nylig 2,7 millioner kroner, som ligeledes skal gå til at optimere daginstitutionernes udendørsfaciliteter på legepladserne. I efteråret har forvaltningen sat gang i arbejdet med at gennemgå alle legepladser for at undersøge muligheder for opgradering, og fremover skal der blandt andet bruges penge på beplantning, overdækning, bålhytter og bedre dræn af våde områder, forklarer Børne- og Uddannelsesforvaltningen.

De 2,7 millioner kroner er også et mindreforbrug og altså penge, som ikke påvirker kommunens økonomi negativt. Størstedelen stammer fra såkaldte ekstraindtægter på mellemkommunal betaling fra 2019, mens der i 2020 er brugt 700.000 kroner mindre på ellers planlagte kurser, efteruddannelse, lederseminar og lignende, som er blevet aflyst på grund af situationen med corona.

Arbejdet med at opgradere af legepladserne vil tage flere måneder og rækker derfor langt ind i 2021. Først skal legepladserne kortlægges, der skal indhentes tilbud på arbejdet, der skal søges byggetilladelse til eksempelvis overdækning, og de, der skal udføre arbejdet, skal - som forvaltningen beskriver - »have tid i deres kalender.«

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk