17. december 2018
Intervallet for børnenes tandeftersyn i Køge Kommune bliver øget med tre måneder, så de fremover skal til tandlægen hver 18. måned. Det sparer kommunen for cirka en halv millioner kroner om året. Foto: Thomas Olsen
Intervallet for børnenes tandeftersyn i Køge Kommune bliver øget med tre måneder, så de fremover skal til tandlægen hver 18. måned. Det sparer kommunen for cirka en halv millioner kroner om året. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsigtig sparekniv skærer i børn og unges sundhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsigtig sparekniv skærer i børn og unges sundhed
Køge - 18. september 2018 kl. 11:47
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag aften blev aftalen for budget 2019-2022 i Køge Kommune offentliggjort, og selvom overskriften på budgetforliget var »børn og unge i fokus«, har partierne i Køge Byråd ikke kunnet undgå en række mindre besparelser på børne- og ungeområdet.

arrow Læs også: Budgetforlig: Enigt byråd sparker sparerunde til hjørne

En af besparelserne øger intervallet for tandeftersyn i tandplejen med tre måneder fra hver 15. til hver 18. måned. En besparelse, som ifølge kommunens forvaltning vil betyde »en forventet dårligere tandsundhed for børn og unge«.

Besparelsen vækker ikke begejstring i Børneudvalget, men formand Pernille Sylvest (S) ser det som en skånsom løsning, når nu politikerne i sidste ende skulle svinge sparekniven.

- Af de håndtag, vi havde at dreje på, så var det her en af de mest skånsomme løsninger. Vi er samtidig blevet lovet, at hvis der er børn med særlige behov, vil de stadig blive fulgt tæt, så det er primært børn med sunde tænder, der skal vente lidt længere tid, forklarer hun.

Hvad tænker du om de mulige konsekvenser i forhold til børn og unges tandsundhed?

- Nu må tiden vise det, men det er klart, at der vil nok være nogle, som vil gå tre måneder længere med et potentielt hul. Men hvis et barn har brug for akut behandling af en tand, er der selvfølgelig stadig mulighed for at få det. Det her handler udelukkende om det almindelige tandeftersyn, påpeger Pernille Sylvest.

Besparelsen vil konkret resultere i afskedigelser svarende til et årsværk, hvilket vil medføre en besparelse på 523.000 kroner årligt de næste fire år.

Bekymret for de udsatte

En anden besparelse på børne- og ungeområdet, som politikerne har været tvunget til at sluge, er en ændring af kommunens sundhedsundersøgelser og samtaler med 8. klasses-elever, som har særlige behov.

Mens det tidligere var en opgave for kommunallægen, skal det fremadrettet være sundhedsplejersken, der står for sundhedsundersøgelserne af de unge. Også denne besparelse vurderer udvalgsformanden at være relativ skånsom.

- Opgaven kan lige så godt ligge hos sundhedsplejersken, så det er en relativ skånsom løsning, som giver lidt flere opgaver til sundhedstjenesten, men den får også tilført lidt ekstra midler.

Konkret får Sundhedstjenesten tilført 164.000 kroner ekstra om året til at håndtere opgaven, men samlet set vil kommunen spare en kvart million kroner om året ved at nedlægge funktionen hos kommunallægen.

Op til budgetforhandlingerne gav Køge Kommunes Udsatteråd, der skal rådgive byrådet om sager, som vedrører udsatteområdet, en række høringssvar til de mulige og nu vedtagede spareforslag. Til de to førnævnte pointerede rådet, at man var bekymret for, at forslagene kunne ramme socialt skævt og dermed ramme udsatte familier og deres børn.

I Børneudvalget er man ikke helt lige så bekymret.

- Vi har vurderet, at konsekvensen er minimal, men det er klart, at nogen af dem, som er i berøring med de her mennesker, skal være opmærksomme på, hvorvidt der er udsatte børn, som har brug for hjælp. Det stiller større krav til dem, der er omkring borgerne, siger Pernille Sylvest.

Hun er generelt tilfreds med, at budgetforliget i første omgang styrer uden om de værste besparelser på børneområdet. Udvalgsformanden er dog bevidst om, at sparebehovet for de næste år ikke er dækket endnu.

- Jeg er glad og ydmyg over, at vi skåner børnene så meget som muligt, men samtidig ligger der en stor opgave foran os, som vi ikke må være blinde over for, fastslår Pernille Sylvest.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk