18. december 2017
Klemmenstrupgårds årlige Åbent Hus i december blev endnu en gang et tilløbsstykke med omkring 1200 gæster på de fire timer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Klemmenstrupgårds årlige Åbent Hus i december blev endnu en gang et tilløbsstykke med omkring 1200 gæster på de fire timer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folk flokkedes om Klemmenstrupgårds julefest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folk flokkedes om Klemmenstrupgårds julefest
Køge - 04. december 2017 kl. 16:02
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom den kolde vinterfrost bed i kinderne hos køgenserne, var mange allerede mødt op en halv time før, at lørdagens Åbent Hus på Klemmenstrupgård i Køge officielt åbnede.

Produktionsskolens årlige jule-arrangement blev et sandt tilløbsstykke, og skolens parkeringspladser var fyldt til randen. Flere gæster var nødt til at trille helt ned til den nærliggende SFO, vel guidet af elever fra skolen, for at finde en p-plads.

Fra skolens side vurderer man, at omkring 1200 personer besøgte skolen mellem klokken 10-14 om lørdagen.

- Det er blevet en tradition for folk, og det har det været i mange år. Det er helt vildt, at der kommer så mange, og jeg er så stolt, siger forstander på Klemmenstrupgård, Elisabeth Dolmer.

Samtlige værksteder var åbne, og de unge elever viste deres forskellige kreationer frem, der gik som varmt brød. Blandt andet i smedeværkstedet, hvor den såkaldte »Køge-fugl« blev solgt i bunkevis. Ved siden af kunne de mange gæster varme sig på en rygende fransk hotdog, mens de fleste juletræer allerede var udsolgt ved 11-tiden.

Der var tydelig godt julehumør hos både elever, ansatte og de mange besøgende, og lørdagens Åbent Hus luner godt på Klemmenstrupgård, som i 2017 har haft sine udfordringer. Siden regeringen og Dansk Folkeparti i slutningen af 2016 besluttede at sænke skoleydelsen, som de unge får udbetalt for at gå på produktionsskole, har økonomien været udfordret.

- Den lavere ydelse betyder, at der er færre elever, og derfor færre taxameterpenge fra ministeriet. Mange produktionsskoler bløder i øjeblikket, siger Elisabeth Dolmer og uddyber:

- Vi har skåret ned og måtte sige farvel til fem personer. Vi har konstant måtte tilpasse og have fokus på budgettet. Man kan kalde det rettidigt omhu.

Med den lavere skoleydelse har eleverne på landets produktionsskoler fået mere eller mindre halveret deres løn, og det har betydet, at de unge reelt har et økonomisk incitament for at fravælge produktionsskolen.

- De unge finder ud af, at de ikke har råd til at gå på skolen, når skoleydelsen er så lav, og derfor fravælger de at tage på produktionsskole, selvom udslusningsstatistikken fra Klemmenstrupgård til uddannelse er så høj. De unge foretrækker desværre kontanthjælp, siger Elisabeth Dolmer.

Den økonomiske situation kan dog hurtigt ændre sig i den positive retning, og Elisabeth Dolmer er fortrøstningsfuld for, at fremtiden byder på bedre tider.

- Jeg tror på, at det ændrer sig. De fleste politikere har allerede været ude og indrømme, at det var en stor fejl at sætte ydelsen ned. Hvis den bliver sat op til samme niveau som før, kommer de unge tilbage igen, siger hun.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk