16. oktober 2019
Ved forrige udvalgsmøde var over 40 mødt op for at protestere mod pludselig lukning af Føllehavegård. I billedet er beboeren Niels Damgaard med sine forældre. Foto: Thomas Olsen
Ved forrige udvalgsmøde var over 40 mødt op for at protestere mod pludselig lukning af Føllehavegård. I billedet er beboeren Niels Damgaard med sine forældre. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Føllehavegård: Politikerne vil høre de pårørendes ønsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Føllehavegård: Politikerne vil høre de pårørendes ønsker
Opdateret 20. september 2019 kl. 15:51
Køge - 20. september 2019 kl. 15:45
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil høre de pårørendes bekymringer og vigtigste ønsker til processen, når Føllehavegård i sin fysiske form skal lukke. Beslutningen om at lukke Føllehavegård svæver stadig henover hovedet på beboere og pårørende, for fremtiden er endnu uvis. På mandag har politikerne dog indkaldt til dialogmøde, hvor det vigtigste formål er at lytte.

arrow Læs også: Nyt Føllehavegård skal med i kommunens budgetforhandlinger

- Mødet på mandag skal bruges til, at vi får et beslutningsgrundlag ud fra, hvad der er vigtigt for de pårørende, at vi tager hensyn til, siger Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets formand, Lissie Kirk (S).

Sagen udskudt

Beslutningen om, hvorvidt bostedet Føllehavegård, som hører under Agerbækhuse, skal lukke eller ej blev udskudt på det seneste udvalgsmøde. Selv om mødet var på en yderst regnfuld dag var over 40 mødt op for at vise deres utilfredshed med at lukke stedet uden at have et tilsvarende tilbud til de syv beboere. Efter mødet ønskede udvalgspolitikerne ikke at udtale sig yderligere til DAGBLADET, end en sms om, at de i nærmeste fremtid ville indkalde til dialogmøde, som nu finder sted på mandag.

Var det store fremmøde i Rådhusgården ved jeres seneste udvalgsmøde med til at påvirke en udskydelse af sagen?

- Nu var det ikke alle udvalgsmedlemmerne som oplevede, det der foregik i Rådhusgården, og nej det havde ikke på den måde påvirkning. Vi udskød sagen, fordi vi talte om på dialogmødet ugen før, at vi gerne ville i noget yderligere dialog med de pårørende, siger Lissie Kirk.

- Beslutningsgrundlaget er det samme, som da vi udskød sagen, så det handler om at lytte til de pårørendes prioriteringer, siger Lissie Kirk.

Den endelige beslutning om Føllehavegårds fremtid bliver taget på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde i midten af Oktober 2019.

Påbud fra tilsyn

Hele baggrunden for at Køge Kommune vil lukke Føllehavegård, skyldes et påbud fra Socialtilsyn Øst fra juni 2019. De fysiske rammer i villaen understøtter ikke beboernes behov og trænger derfor til en udskiftning. Den besked er adskillige gange blevet nævnt i tilsynets rapporter, hvor svaret fra Køge Kommune har været, at de planlagde et nybygget Agerbækhuse og Føllehavegård. Men eftersom den plan blev udskudt år for år, blev det til sidst et påbud.

Sagen Kort
Føllehavegård er et bofællesskab for syv borgere med svær udviklingshæmning. Det hører under institutionen Agerbækhuse i Køge Kommune.
  • 5. juni fik Føllehavegård et påbud fra Socialtilsyn Øst. Køge Kommune skulle derfor komme med en konkret plan for stedet.
  • 12. august Kom Føllehavegårds lukning på mødedagsordenen i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på grund af påbuddet. Lukningen blev sendt i høring.
  • 13. august fik pårørende på Føllehavegård besked om, at stedet med høj sandsynlighed lukker i marts 2020.
  • 15. august skrev pårørende Therese Josefine Pettersson et opslag på Facebook, hvor hun råbte politikerne op. Hun mente beslutningen var uden hensyn til stedets beboere.
  • 21. august var der igen møde for pårørende på Føllehavegård, hvor de diskuterede konsekvenser ved lukningen. Lars Kunov, formand i Køge Kommunes Handicapråd, deltog.
  • 22. august var der møde i Køge Kommunes Handicapråd, hvor de krævede, at politikerne forlængede høringsfristen og lavede en grundig undersøgelse af muligheder for at bevare Føllehavegård.
  • 2. september bliver DAGBLADET bevidst om, at høringsfristen er forlænget med yderligere fire dage.
  • 5. september de pårørende inviterede politikere fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og borgmesteren til dialogmøde.
  • 6. september slutter høringsfristen.
  • 9. september skal politikerne beslutte om de vil lukke Føllehavegård. Over 40 pårørende er mødt op i Rådhusgården for at protestere. Beslutningen bliver udskudt.

  • 23. september har Social- og Arbejdsmarkedsudvalget inviteret pårørende og beboere til dialogmøde.

Det nye byggeri af Føllehavegård og Agerbækhuse blev i følge Lissie Kirk taget af budgettet på grund af kommunens trange økonomi, og beskeden er fortsat, at de ikke har de 38 millioner, som det koster at bygge nyt.

arrow Føllehavegård står til mulig redning
25. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:33
arrow Hjertevarm protest imod lukning af bosted
10. september 2019 kl. 14:46 Opdateret: kl. 14:58
arrow Bofællesskab lukker ikke - endnu i hvert fald
10. september 2019 kl. 12:33 Opdateret: kl. 09:36

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk