17. juni 2021
Braunstein og Spar Nord inviterer til EM-fest på havnen. Foto: Martin Rasmussen
Braunstein og Spar Nord inviterer til EM-fest på havnen. Foto: Martin Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldfest med storskærm på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldfest med storskærm på havnen
Køge - 02. juni 2021 kl. 08:55
Af Martin Rasmussen

fodbold: Der bliver fodboldfest på Søndre Havn i juni, når Bryghuset Braunstein og Spar Nord Køge Bugt inviterer til EM-fodbold på storskærm i forbindelse med alle Danmarks - forhåbentlig mange - kampe under slutrunden.

- Vi viser alle tre kampe, og vi er naturligvis også med, hvis de går videre til de afgørende kampe, lover Michael Braunstein Poulsen, indehaver af Bryghuset Braunstein.

Det første fodboldarrangement på Søndre Havn bliver lørdag 12. juni, hvor Danmark spiller sin første EM-kamp mod Finland. Den kamp begynder klokken 18, og for at sikre den helt rigtige stemning blandt publikum, så varmes der op med EM-finalen fra 1992 fra klokken 12.

De øvrige EM-kampe på dagen vises også, hvorfor man fra klokken 15 vil kunne se Wales-Schweiz, mens den anden kamp i Danmarks gruppe mellem Belgien og Rusland bliver vist klokken 21.

Torsdag 17. juni åbnes pladsen klokken 14, og her kan man udover hovedkampen mellem Danmark og Belgien klokken 18 også se frem til at overvære opgørene Holland-Østrig samt Ukraine-Nordmakedonien.

Danmarks sidste gruppekamp spilles mandag 21. juni klokken 21. Her er Rusland modstanderen for danskerne, som i denne kamp forhåbentlig kan sikre sig videre deltagelse i turneringen. Samme dag vises også kampen mellem Holland og Nordmakedonien.

Der er begrænset kapacitet, og arrangementet overholder selvfølgelig myndighedernes retningslinjer i forhold til Covid-19, oplyser arrangørerne.

Billetter kan findes på billet.braunstein.dk.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk