20. september 2021
Mens der i Solrød Kommune aktuelt er akut mangel på ferieafløsere i hjemmeplejen, er situationen en anden i Køge Kommune, hvor man i de senere år har skruet gevaldigt ned for vikarudgifterne og i stedet fastansat flere medarbejdere i hjemmeplejen. Foto: Helene MacCormac
Mens der i Solrød Kommune aktuelt er akut mangel på ferieafløsere i hjemmeplejen, er situationen en anden i Køge Kommune, hvor man i de senere år har skruet gevaldigt ned for vikarudgifterne og i stedet fastansat flere medarbejdere i hjemmeplejen. Foto: Helene MacCormac
Foto: Foto: Helene MacCormac
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere fastansatte sikrer stabilitet i ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere fastansatte sikrer stabilitet i ældreplejen
Køge - 07. juli 2021 kl. 16:07
Af Anders Fallesen

I Køges nabokommune mod nord står man netop nu i en grel situation.

De mange unge, der andre somre agerer ferieafløsere og vikarer for fastansat personale i hjemmeplejen, mangler netop nu, da de mange af dem formentlig er ansat i områdets test- og vaccinationscentre.

Og det går ud over omsorgen i ældreplejen, oplyser Solrød Kommune nu. Fra kommunens direktør, Dorte Saabye, lyder det:

- Vi har aldrig stået i en lignende situation før. Det har været enormt svært at rekruttere blandt de grupper af for eksempel studerende og ledige ufaglærte, som vi plejer at have som ferieafløsere. Det, vi hører, er, at de i stedet for nu arbejder på test- eller vaccinationscentrene, fortæller hun og tilføjer, at der nogle dage vil mangle helt op mod 20 medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecenteret Christians Have

Konsekvensen er, at kommunen må køre med et nødberedskab. I en pressemeddelelse fra Solrød Kommune oplyser man, »at borgerne for eksempel vil kunne opleve, at der ikke bliver redt seng eller gjort rent så ofte, eller at der er færre besøg fra hjemmeplejen, som også kan besøge borgerne på nye tidspunkter. Samtidig kan omsorgsbesøg blive erstattet af telefonopkald, og på Plejecenter Christians Have vil der i perioder blive købt mad udefra i stedet for, at personalet skal bruge tid på at kokkerere hjemmelavet mad.«

Fastansatte flere
Adspurgt til, hvordan situationen er i Køge Kommune, svarer direktør for Velfærdsforvaltningen, Mette Olander, imidlertid, at man ikke er i nærheden af at opleve tilsvarende bemandingsproblemer. Det skyldes blandt andet, at man kører med en anden strategi end Solrød Kommune.

- Køge Kommune valgte for to år siden at bringe udgifter for mange millioner kroner til vikarer ned og i stedet fastansætte mere personale. Det betyder, at der er flere til at dække ind, og at vi derfor ikke er så sårbare. Derfor er vi slet ikke der, hvor Solrød er, siger Mette Olander og fortsætter:

- Vi har selvfølgelig ferieafløsere, men slet ikke i et sådant omfang.

Grundet den ekstraordinære situation har Solrød Kommune nu valgt at række ud til et korps af frivillige borgere, som er tilknyttet Plejecenter Christians Have, »for at få dem til at hjælpe med aktiviteter som for eksempel bus- og gåture, så personalet kan frigøres til andre opgaver,« oplyser man i pressemeddelelsen.

- Samtidig håber vi, at man som pårørende har mulighed for et ekstra kaffebesøg eller to, og at man måske kan ringe lidt oftere end sædvanligt til sine ældre familiemedlemmer, udtaler direktør Dorte Saabye.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk