12. maj 2021
Rikke Christiansen har rykket Fit By Fun fra Hovedgaden i Borup til helt nye rammer ved hjemmet på Dyndetvej, hvor der også er rig mulighed for udendørs træning. Foto: Martin Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Rikke Christiansen har rykket Fit By Fun fra Hovedgaden i Borup til helt nye rammer ved hjemmet på Dyndetvej, hvor der også er rig mulighed for udendørs træning. Foto: Martin Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fitness i naturskønne omgivelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fitness i naturskønne omgivelser
Køge - 04. maj 2021 kl. 10:33
Af Martin Rasmussen

Når Rikke Christiansens fitnesshold knokler med konditions- og styrketræning, så sker det med vinden i håret og fuglekvidder og hestevrinsk i baggrunden. Siden den første coronanedlukning sidste forår har hun flyttet sin træning i Fit By Fun ud på landet ved hjemmet på Dyndetvej, og det er blevet så populært, at hun nu har gjort flytningen permanent.

arrow Læs også: »Sækken skal væk«: Fitnesscentre er åbne igen

- Jeg var nødt til at tænke nyt, da vi blev lukket på grund af corona sidste år. Det var egentlig aldrig planen at hive træningen herud permanent, men folk kan godt lide at være her. Jeg har for eksempel et Senior Fitness-hold med damer over 70 år, og de elsker at træne her under træerne, hvor de kan høre fuglene synge, smiler Rikke Christiansen.

- Vi har trænet ude hele vinteren, selv i frost og sne, og der har stort set ikke været nogen afbud. Folk er bare glade for at kunne komme til træning, fortæller hun.

Hen over vinteren har hun fået bygget en helt ny træningssal, så der både er mulighed for at træne ude og inde, når coronarestriktionerne igen tillader indendørs træning for alle. Desuden har hun planer om opstart af yogahold med start fra midten af maj. Fit By Fun tilbyder både personlig træning og træning på små hold med max seks deltagere.

Rikke Christiansen er både uddannet fitnessinstruktør og kostvejleder, og man kan i øvrigt også møde hende som frivillig instruktør hos Borup Fitness. Hun nåede at drive Fit By Fun i Hovedgaden i Borup gennem cirka tre år, og navnet er langt fra tilfældigt valgt.

- Mit mål er at give folk træningsglæde, så træningen bliver en positiv del af deres hverdag og ikke bare en pligt, fortæller hun.

Det gør hun blandt andet ved at bruge sjove og anderledes træningsøvelser - og gennem succesoplevelser.

- Mange opdager, når de først kommer i gang, at de kan meget mere, end de først havde regnet med, siger fitnessinstruktøren.

arrow Fitnesscentre klar til tidlig genåbning - med restriktioner
04. maj 2021 kl. 11:09 Opdateret: kl. 11:09
arrow Stor fitnesskæde hyrer 500 personer til at tjekke coronapas
04. maj 2021 kl. 11:06 Opdateret: kl. 11:14
arrow Fitnessejer: »Jeg er nærmest eksploderet af glæde«
04. maj 2021 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:35
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk