18. juni 2021
Den lokal fitnessforenig vil meget gerne udvide aktiviteterne i moduler, der stilles udenfor hallen. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Den lokal fitnessforenig vil meget gerne udvide aktiviteterne i moduler, der stilles udenfor hallen. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fitness får betinget ja til udvidelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fitness får betinget ja til udvidelse
Køge - 17. maj 2021 kl. 17:08
Af Torben Thorsø

Klima- og Planudvalget har netop givet en lokal fitnessforening en midlertidig dispensation til opførelse af et fitnesslokale på et område ved hovedindgangen til Boruphallen - såfremt der ikke kommer væsentlige oplysninger eller modstridende synspunkter i forbindelse med nabohøringen, lyder det i tilladelsen.

Borup Fitness har på baggrund af en stor medlemstilslutning ansøgt om tilladelse til at opføre et midlertidigt fitnesslokale på 50 kvadratmeter. Foreningen ønsker at udvide antallet af holdtilbud og det kræver altså mere gulvplads.

Det er meningen, at de midlertidige moduler skal stå i umiddelbar nærhed af Boruphallens hovedindgang, på et grønt areal til højre for indgangen.

Byggeri udenfor lokalplanens byggefelt er i modstrid med planens formål. Der kan som udgangspunkt derfor som udgangspunkt ikke meddeles dispensation fra lokalplanen, lyder det i sagen.

Grundlæggende vurderes det dog, at at der med ansøgningen fra Borup Fitness er tale om et lokalplan- og idrætsområde i Borup, hvor der er et forholdsvist stort ubebygget areal.

Forvaltningen på Køge Kommune gør i sagen opmærksom på, at der gennem den senere tid har været flere lignende sager om ændret anvendelse samt byggeri og anlæg indenfor ubebyggede arealer i lokalplanlagte områder til idrætsformål.

Selvom medlemmerne af Klima- og Planudvalget nu har givet deres tilsagn til opførelsen af midlertidige moduler, så skal der forud for en endelig afgørelse om dispensation ske en nabohøring hos ejere og brugere af området samt naboer.

Foreningen Borup Fitness har ikke ønsket at fortælle om den ønskede udvidelse, før de har afholdt et internt møde med hovedforeningen i Borup Idrætsforening.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk