14. august 2020
En ny digital rekrutteringskampagne skal få lokale unges øjne op for en karriere som bygningsstruktør. Det sker blandt andet, fordi der mangler struktørlærlinge til byggeriet af det nye universitetshospital i Køge. Illustration: Region Sjælland.
En ny digital rekrutteringskampagne skal få lokale unges øjne op for en karriere som bygningsstruktør. Det sker blandt andet, fordi der mangler struktørlærlinge til byggeriet af det nye universitetshospital i Køge. Illustration: Region Sjælland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Firma søger lokale lærlinge til at bygge nyt universitetshospital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firma søger lokale lærlinge til at bygge nyt universitetshospital
Køge - 04. juli 2020 kl. 11:33
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny og omfattende rekrutteringsindsats skal uddanne unge på Sjællands Universitetshospital, Køge.

Sådan lyder målet fra byggefirmaet Køge Hospital Project Team (KHPT) i en pressemeddelelse.

Firmaet står lige nu og mangler struktørlærlinge til at bygge Region Sjællands nye universitetshospital i Køge, og derfor har de i samarbejde med Bygherreforeningens Byg med unge-alliance og med opbakning fra borgmester Marie Stærke (S) igangsat en digital rekrutteringskampagne på Facebook, der skal få de lokale unges øjne op for en karriere som bygningsstruktør i byggeriet.

- Her er en oplagt mulighed, hvor Køge Kommunes unge, der har interesse for i en karriere i byggeriet, får muligheden for at være med til at bygge et af kommunens kommende vartegn. Struktørfaget er en branche i udvikling, og der er rift om arbejdskraften. Der er brug for unge mennesker, der har mod på at bygge fremtidens Danmark. Det er en opgave, man kan være stolt over at bidrage til, siger Marie Stærke i pressemeddelelsen.

På trods af at uddannelsen af unge på byggepladser ikke organiseres på samme måde i Italien eller andre sydeuropæiske lande, tvivler man i entreprenørfirmaet ikke på, at det er vigtigt at tage unge ind i praktik.

- Vi ser en stor værdi i at uddanne unge mennesker på vores byggeplads og i vores fag. Det er et stort byggeri med mange spændende opgaver, fortæller Alessandro Cambri, der er chef for byggeriet af Universitetshospital Køge og fortsætter:

- De unge, som bliver lærlinge på byggeriet, vil få en spændende hverdag i et internationalt miljø og vil være med til at bygge et af Danmarks nye store hospitaler. Vi og vores underleverandører har særligt brug for struktørlærlingene, og vi håber derfor, at mange har lyst til at komme i praktik på vores byggeplads.

Udover at finde værdi i at uddanne unge er entreprenørfirmaet også underlagt uddannelsesklausuler, hvor entreprenørfirmaet pålægges, at 10 % af ansættelserne skal være lærlinge.

- I Region Sjælland ønsker vi, at flere unge får mulighed for at få en erhvervsuddannelse. Vi er som samfund afhængige af veluddannede faglærte, og derfor stiller Region Sjælland også krav til regionens byggeprojekter om at få lærlinge i arbejde, fortæller Helle Gaub, projektdirektør på Projekt Universitetshospital Køge, i pressemeddelelsen.

Ansøgningsfristen er den 12. juli, og der er tale om fem struktørlærlingepladser til opstart nu.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk