24. februar 2020
Tidligere på måneden optog de otte unge scener til filmen, som blandt andet fandt sted på Køge Havn. Foto: Simon de Visme
gallery icon

Se billedserie

Tidligere på måneden optog de otte unge scener til filmen, som blandt andet fandt sted på Køge Havn. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Filmprojekt udfordrer: Elever stillede skarpt på selvindsigten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Filmprojekt udfordrer: Elever stillede skarpt på selvindsigten
Køge - 22. april 2017 kl. 12:05
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gruppe af »ikke uddannelsesparate« unge fra Køge Bugt-området fremviste torsdag resultatet af et to uger langt filmforløb, der skal give de unge et nuanceret syn på dem selv og deres fremtid.

De otte elever fra 8. klasse var torsdag eftermiddag samlet på Teaterbygningen sammen med venner og familier. Her var der lagt i ovnen til en festlig afslutning, da filmen »Gaven« blev vist i musikcafeen på Teaterbygningen.

Filmen har de otte unge, som kommer fra kommunerne i Køge, Solrød, Stevns og Greve, selv produceret sammen med produktionsselskabet Cattenbaum. Det har taget 14 dage med intensiv filmproduktion og vejledning. Projektet med navnet »Stil skarpt - og se dig selv tydeligere« er et samarbejde mellem Køge Ungdomsskole og UUV Køge Bugt.

Arbejdet med selvindsigten og den personlige og sociale udvikling har UUV-vejlederne Nanna Fogtmann og Christine Toftdahl Hansen været ansvarlige for. Det var også dem, der ved torsdagens afslutningen overrakte diplomer og et positivt boost til de medvirkende elever. Her havde Køge Ungdomsskole sat rammerne omkring premieren med popkornmaskine, slik, vand og sodavand.

I løbet af de to uger mødte de otte unge hver dag fra morgen til eftermiddag, som var det en almindelig skoledag. Filmforløbet og de mange timer med nye oplevelser skal ifølge Nanna Fogtmann gøre de unge mere parate til fremtidig uddannelse.

- Målet er at udvikle de unge personligt og socialt og give dem en succesoplevelse. Forhåbentlig kan det være med til at styrke deres selvtillid og selvværd og få øjnene op for nogle nye ting, siger hun.

Hos både Køge Ungdomsskole og UUV Køge Bugt håber man, at film- og vejledningsprojektet kan blive et tilbagevendende tilbud for de unge i Køge Bugt-området.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk