19. november 2018
Jonas Bjørk fra Køge har malet graffiti, i en eller anden form, lige siden han var lille. Han er en af de graffitimalere, der er med, når Tapperiet i Køge holder arrangemet lørdag.
gallery icon

Se billedserie

Jonas Bjørk fra Køge har malet graffiti, i en eller anden form, lige siden han var lille. Han er en af de graffitimalere, der er med, når Tapperiet i Køge holder arrangemet lørdag.
Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fantasifuld gadekunst eller hærværk?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fantasifuld gadekunst eller hærværk?
Opdateret 08. maj 2010 kl. 21:58
Køge - 07. maj 2010 kl. 13:51
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Køge/Christiania: De fleste synes, det er hærværk og kriminelt. Men for nogen er graffiti med til at give stemning i gadebilledet. Især hvis man kan forstå det.

Det fortæller Jonas Bjørk, som er en af de graffitimalere, der lørdag skal vise sine evner, når Tapperiet i Køge holder Street Art Day.

Jonas Bjørn har malet graffiti lige siden han var helt lille og bor nu i København, hvor der er bedre muligheder for at forfine talentet for farverige tegninger.

Han inviterede tidligere på ugen DAGBLADET til at komme forbi Christiania, hvor han ville male en stor graffiti på en af de lovlige graffitivægge, der findes i byen.

Her fortalte han også, hvad man prøver at få frem, når man maler rundt omkring.

- Det gælder om at skille sig ud, stilmæssigt. Det er lige meget om det er malet vildt eller helt enkelt. Det skal bare helst ikke være noget alle folk laver, og det må gerne være noget som man har brugt flere år på at forme, siger Jonas Bjørk.

Det er tydeligt, at Jonas Bjørk selv har en helt konkret ide om, hvordan det færdige resultat skal være, men for det utrænede øje er der stadig mange streger at slå, før meningen bliver tydelig - og så risikerer han endda, at resultatet er malet over næste gang han kommer forbi.

- Det er bare vilkårene, siger han med et skuldertræk og fortæller, at de flotte og tidskrævende tegninger ofte får lov at "hænge" længere end de mere primitive, der bare er ridset hurtigt op. Man respekterer hinandens værker, hvis man kan se, at der virkelig er lagt et stort arbejde i dem.

Han forklarer, at når man maler graffiti, så gælder det om at blive set - og det bliver man, hvis man for eksempel maler på S-togene. Det samme gælder for dem, der maler i tunneler eller på husvægge, for her bliver deres "mærke" ikke malet over lige med det samme.

- Det gælder om at have sit navn så mange steder som muligt, og mange graffitimalere synes, at det er sejt at lave noget, der er ulovligt. På den måde kan man få et ry, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk