22. juni 2021
En målrettet politiindsats mod formodet narkotikasalg blev særdeles succesrig torsdag aften i Ellemarken i Køge. Foto: Jesper From
En målrettet politiindsats mod formodet narkotikasalg blev særdeles succesrig torsdag aften i Ellemarken i Køge. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fangede ni mand: Dét beslaglagde politiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fangede ni mand: Dét beslaglagde politiet
Køge - 11. juni 2021 kl. 11:42
Af Anders Fallesen

Torsdag aften klokken 19.29 slog politiet til mod en gruppe af mænd, der opholdt sig på et græsareal mellem boligblokkene på Parkvej og Gymnasievej i Ellemarken.

Ved synet af politiet forsøgte flere at flygte, men politiet fik fat i ni lokale mænd i 20-30 års alderen, oplyser ordensmagten i døgnrapporten fredag formiddag.

Mistanken mod mændene var salg af euforiserende stoffer, når de opholdt sig i området, hvilket blev bekræftet, efter at politiet ved undersøgelse af området fandt et femcifret kontantbeløb skjult i en hæk, ligesom en af mændene under flugten forsøgte at skille sig af med en bæltetaske, hvori der også var et femcifret kontantbeløb, en digitalvægt, cirka tre gram kokain i pølsemandsposer, to hashplader og knap 100 pølsemandsposer med hver sin klump hash i, så den samlede hashmængde udgjorde cirka 285 gram.

Hovedmistanken om hashsalg kunne derfor rettes mod to mænd på 24 og 29 år fra Køge, som begge blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Efter afhøring i sagen, hvor både kontanter og den fundne mængde euforiserende stoffer blev beslaglagt, løslod politiet efter en nærmere juridisk vurdering de to anholdte mænd, som dog på et senere tidspunkt vil blive stillet til strafferetligt regnskab for besiddelse af de ulovlige stoffer og pengene.

Politiet vil efter torsdagens aktion fortsætte med at holde med eventuelle ulovlige aktiviteter i området, oplyser man.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk