18. august 2019
Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk hjemmehjælper stjal penge og sølvtøj fra 87-årig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk hjemmehjælper stjal penge og sølvtøj fra 87-årig
Køge - 09. januar 2019 kl. 11:23
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har fået anmeldelse om, at en kvindelig beboer på 87 år i en lejlighed på Parkvej i Køge i starten af december havde besøg af en falsk hjemmehjælper.

En kvinde henvendte sig torsdag eftermiddag til beboeren og udgav sig for at arbejde for Hjemmeplejen i Køge.

Hun forklarede, at hun skulle gøre rent i lejligheden og fik derfor udleveret diverse rengøringsmidler af den 87-årige, hvorefter hun gik i gang.

Kvinden opholdt sig i lejligheden i omkring halvanden time, og da hun var taget afsted igen, fandt beboeren ud af, at der manglede 1000 kr. i kontanter samt 11 sølvskeer, en sukkerskål i sølv og en flødekande i sølv.

Den 87-årige mistænkte kvinden for at have stjålet tingene, mens hun havde gjorde rent, hvorfor beboeren kontaktede kommunen for at få bekræftet kvindens identitet.

Køge Kommune afviste at have en kvinde med det oplyste navn ansat, og nu er sagen så meldt til politiet.

Den falske hjemmehjælper beskrives som nordeuropæisk af udseende, 30-40 år gammel, 165 cm høj, almindelig kropsbygning med sort, mellemlangt hår, der var sat op i en knold.

Hun havde en næsepiercing i venstre side og talte flydende dansk.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk