21. april 2019
Foto: Torben Thorsø
Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk hjemmehjælper slår til for tredje gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk hjemmehjælper slår til for tredje gang
Køge - 11. januar 2019 kl. 09:35
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I går udsendte Køge Kommune en advarsel til de ældre medborgere om altid at tjekke identiteten på den hjemmehjælper, der kommer til deres hjem, inden vedkommende bliver lukket ind.

arrow Læs også: Bekymret datter efter falsk hjemmehjælper: - Nu vil vi ikke mere

Det skete på baggrund af to episoder, hvor en ukendt kvinde har udgivet sig for at være hjemmehjælper i et forsøg på at komme ind og stjæle fra den pågældende borger.

I går fik politiet så en tredje anmeldelse om endnu et tilfælde af tyveri fra en ældre borger, som har haft besøg af en falsk hjemmehjælper.

- Ud fra de beskrivelser, der er givet af ofrene, og de historier, som den pågældende kvinde fortæller, arbejder vi ud fra, at der er tale om den samme kvinde, der udgiver sig for at være hjemmehjælper, siger Martin Bjerregaard, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Denne gang gik det ud over en 87-årig kvinde på Kløvervej, som onsdag formiddag omkring kl. 9.30 fik besøg af kvinden.

Den 87-årige ville i første omgang ikke lukke kvinden ind, da hun ikke forventede at skulle have hjemmehjælp, men den falske hjemmehjælper fik overbevist den gamle kvinde om, at hun var en af kun tyve særligt udvalgte borgere, som kommunen ville yde særlig hjælp, og derfor blev hun lukket ind.

Dagen efter opdagede den 87-årige, at der var stjålet både kontanter og en del guldsmykker, og sagen blev meldt til politiet.

- Vi vil selvfølgelig meget gerne have fat i den kvinde, som skaber en masse utryghed og mistro hos de ældre, som normalt er glade for deres hjemmehjælp, siger Martin Bjerregård.

- Så nu skal vi blandt andet have ofrene til at kigge på nogle billeder af folk, der tidligere er dømt for lignende kriminalitet, og vi skal have fat i vores nabo-politikredse for at høre, hvad de eventuelt kan hjælpe med.

Martin Bjerregård opfordrer desuden - ligesom Køge Kommune - til, at de ældre altid bruger deres sunde fornuft og kritiske sans, hvis de bliver kontaktet i hjemmet af ukendte mennesker, der gerne vil lukkes ind.

- Men det er selvfølgelig svært, hvis man som her i det seneste tilfælde får at vide, at man er særligt udvalgt, erkender han.

Den falske hjemmehjælper har tidligere stjålet kontanter og sølvtøj fra en kvinde på Parkvej, mens hun forleden blev afvist af en anden beboer på Kløvervej.

arrow Falsk hjemmehjælper er varetægtsfængslet
12. januar 2019 kl. 14:33 Opdateret: kl. 13:18
arrow Kommune advarer: Falsk hjemmehjælper på spil lige nu
10. januar 2019 kl. 10:48 Opdateret: kl. 11:15

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk