22. september 2018
Mens forhandlingerne for det kommunale område natten til mandag ikke er kommet videre, planlægger de offentligt ansatte i Køge Kommune demonstration tirsdag morgen, som er sidste forhandlingsdag i forligsinstitutionen inden varslet udløber ved midnat. Foto: Uffe Weng/Scanpix
Mens forhandlingerne for det kommunale område natten til mandag ikke er kommet videre, planlægger de offentligt ansatte i Køge Kommune demonstration tirsdag morgen, som er sidste forhandlingsdag i forligsinstitutionen inden varslet udløber ved midnat. Foto: Uffe Weng/Scanpix
Foto: Jan Bjerre Lauridsen/Scanpix/Uffe Weng/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fagforbund: Lokale politikere skal lægge pres på KL

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fagforbund: Lokale politikere skal lægge pres på KL
Køge - 16. april 2018 kl. 15:37
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligt tirsdag morgen vil rådhusgården på Køge Rådhus være fyldt med de røde faner. Her står de faglige organisationer for de offentligt ansatte i Køge Kommune bag en demonstration forud for, at borgmester Marie Stærke og det øvrige økonomiudvalg skal mødes til ordinært møde. Det skriver DAGBLADET Køge.

Medarbejderne i kommunen ønsker at rette lokalpolitikernes opmærksomhed mod den truende storkonflikt og dens konsekvenser.

- Det er helt normalt for os at være i løbende dialog med de lokale politikere. Det skal vi også være i denne sag. Det handler i sidste ende om vores velfærd. Det er politikerne de øverste arbejdsgivere for. Vi ønsker ikke at lægge Danmark øde. Det vil vi gerne tale med politikerne om. Det er dem, som har KL som interesseorganisation og kan lægge pres på dem, siger Anja Lund Wollesen, der er næstformand BUPL Sydøst.

Vil det sige, at I ønsker, at de lokale politikere nu aktivt skal lægge pres på KL midt i forhandlingerne?

- Vi skal signalere, at der findes en tid nu, men der findes også en tid bagefter. Politikerne har mulighed for at lægge pres på KL. Det er vigtigt, at vi også samarbejder, når vi står i en konfliktsituation. Det er kommunens egne medarbejdere, der står her, og jeg tænker også, at kommunen ønsker det bedste for deres medarbejdere, siger Anja Lund Wollesen.

Der vil det vel også være nødvendigt at lægge pres på jeres egne forhandlere for at nå frem til en løsning?

- Den dialog har vi løbende. Derfor er det alligevel vigtigt, at vi også har en dialog lokalt, så samtalen ikke kun foregår i forligsinstitutionen. Vi har nogle medarbejdere, som de repræsenterer. Kommunen har nogle mennesker ansat. Det er de samme mennesker, der hver dag går på arbejde for at levere velfærd. Det er dem, vi vil sikre i samarbejde med kommunerne. Vi har på intet tidspunkt ønsket en storkonflikt, lyder det fra Anja Lund Wollesen.

Demonstrationen begynder i rådhusgården tirsdag morgen klokken 7.45. Her vil Fælles Faglig Forum med lokale repræsentanter for Danmarks Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Socialrådgiverforeningen, FOA, DJØF, BUPL og Dansk Sygeplejeråd deltage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk