20. november 2017
Mandag middag inviterede foreningen AktivVirken til fællesspisning i Gule Hal. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Mandag middag inviterede foreningen AktivVirken til fællesspisning i Gule Hal. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fællesskab ved bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fællesskab ved bordet
Køge - 14. november 2017 kl. 17:00
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var blomster på bordet, fyldte fade og livlig snak mellem de fremmødte, da foreningen AktivVirken holdt fællesspisning for alle interesserede. Det foregik i Gule Hal, hvor blandt andre Anni Kamstrup var mødt op:

- Jeg har været medlem af foreningen i et år nu, så det var naturligt at dukke op til fællesspisningen. Det er jo hyggeligt, når der også kommer nogle andre mennesker, end dem man allerede kender. Foreningen er et godt initiativ, der giver mulighed for at lave noget socialt i hverdagen, hvor man møder nye mennesker.

Fællesspisningen var en del af det landsdækkende initiativ »Danmark spiser sammen« og da AktivVirken er en forening, der laver mange aktiviteter i dagtimerne var det oplagt med invitationen til at sidde med ved frokostbordet.

Helt oppe i den anden ende af bordet, sad Nina Frahm, foreningens formand, og var meget glade for den store tilslutning til fællesspisningen.

- Jeg er meget glad for den store opbakning til fællesmiddagen og det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, at vi gør det her, sagde hun og fortalte, at AktivVirken gennem længere tid har ønsket at lave et stort arrangement, hvor man kan være samlet ved bordet.

- Uanset om det er i Danmark eller andre steder i verden, så er mad jo noget af det, som vi kan samles om. I forbindelse med de forskellige aktiviteter mødes vi jo også, men en fællesspisning løfter samværet og giver mulighed for at dyrke det sociale sammenhold, fortsatte hun.

Til næste år pønser foreningen på at arrangere fællesspisning i et endnu større rum, så flere kan være med omkring bordet.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk