23. november 2017
Ni ud af ti bygninger på Vemmedrupskolen i Køge er ramt af skimmelsvamp, og i øjeblikket er eleverne spredt for alle vinde. Nu skal de samles igen ved at etablere en midlertidig »pavillon-skole«. Foto: Jesper From
Ni ud af ti bygninger på Vemmedrupskolen i Køge er ramt af skimmelsvamp, og i øjeblikket er eleverne spredt for alle vinde. Nu skal de samles igen ved at etablere en midlertidig »pavillon-skole«. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enige politikere vil sende Vemmedrup-elever i »pavillon-skole«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enige politikere vil sende Vemmedrup-elever i »pavillon-skole«
Køge - 13. september 2017 kl. 15:03
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden store dele af Vemmedrupskolen i Køge i sidste uge blev lukket ned på grund af omfattende skimmelsvamp, har skolens elever været spredt for alle vinde.

arrow Læs også: Vemmedrupskolen: Flertal vil have fart på nye undersøgelser

Fem udskolingsklasser er rykket til Skovboskolen, fem andre klasser er i lokaler på Kirstinedalsskolen, børnehaveklasserne er flyttet til institutionen Gartnervejen, mens mellemtrinsklasserne indtil videre bliver tilbage i Vemmedrupskolens eneste bygning, som ikke er ramt af skimmelsvamp.

Både forældre og politikere i Køge har kaldt den nuværende løsning for uholdbar, og derfor er der bred enighed blandt sidstnævnte om at etablere en midlertidig »pavillon-skole« med skurvogne.

- Hvis vi ser på børnenes tarv, så er det den rigtige løsning. Det giver god mening at fastholde eleverne i nærheden af det eksisterende miljø, så de kan være sammen med deres kammerater. Det giver også store udfordringer logistisk at skulle fragte børnene så meget rundt, siger borgmester i Køge, Flemming Christensen (K).

Sammen med resten af kommunens økonomiudvalg anbefaler han nu løsningen med de midlertidige pavilloner. På den baggrund er der indkaldt til et ekstraordinært byrådsmøde tirsdag i næste uge, hvor et samlet byråd skal tage stilling til pavillon-løsningen og finansieringen, som borgmesteren forventer findes ved at tage pengene fra kassen.

Mens der har været tilfredshed med, at kommunen og forvaltningen har været hurtige til at flytte eleverne, efter der i sidste uge blev konstateret skimmelsvamp i ni ud af ti bygninger på Vemmedrupskolen, så er der også enighed om, at den nuværende løsning er uholdbar.

- Den nuværende situation er absolut en nødløsning, ligesom hvis skolen var brændt. Man er nødt til at gøre, hvad man kan, men det er ikke holdbart i længden, at lærerne eksempelvis skal have undervisning det ene sted og så videre til det andet sted, siger Niels Rolskov (EL), der er medlem af økonomiudvalget.

I Socialdemokratiet i Køge glæder man sig også over, at alt tyder på en løsning med pavilloner.

- Hvis det var mine egne børn, ville jeg også foretrække, at de kunne få lov til gå i det samme lokalområde, som de hele tiden har været i. Det giver en anden ro og bedre trivsel og indlæring, siger Marie Stærke (S), medlem af Økonomiudvalget.

Liberal Alliance er ikke repræsenteret i økonomiudvalget, men partiets enlige byrådsmedlem ser frem til at stemme for den midlertidige model med skurvogne.

- Det er en god løsning for de børn, som ligger og bliver kørt rundt, at der kommer lidt mere struktur i hverdagen. Det kommer til at lugte lidt mere af en rigtig skole, fremfor et beredskab. Det giver både elever og lærere mere ro, så det er den bedste løsning, pointerer Jeppe Lindberg (LA).

arrow Efter skimmelangreb: Pavillonskole åbner efter juleferien
17. november 2017 kl. 09:25 Opdateret: kl. 09:25
arrow Ny tidsplan: Vemmedrup-elever samles »lige efter nytår«
31. oktober 2017 kl. 14:31 Opdateret: kl. 13:24
arrow Frustrerede Vemmedrup-forældre: - Børnene er stadig meget usikre
27. oktober 2017 kl. 16:31 Opdateret: kl. 14:04
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk