9. marts 2021
- Vi har sammen med Impilo fået en enestående mulighed for at kunne fortsætte vores forretningsaktiviteter som en uafhængig virksomhed, jubler Jeanet Løgsted, der er administrerende direktør i Scantox.
gallery icon

Se billedserie

- Vi har sammen med Impilo fået en enestående mulighed for at kunne fortsætte vores forretningsaktiviteter som en uafhængig virksomhed, jubler Jeanet Løgsted, der er administrerende direktør i Scantox.
Foto: Claus Sall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ejerskifte redder lokal virksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejerskifte redder lokal virksomhed
Køge - 22. januar 2021 kl. 15:00
Af Martin Rasmussen

Gennem det seneste halve år har Ll. Skensved-virksomheden Scantox forberedt sig på en lukning, men nu har et ejerskifte reddet virksomheden i sidste øjeblik.

Scantox A/S meddeler således, at den er blevet overtaget af det førende nordiske health care-fokuserede investeringsselskab, Impilo, sammen med ledelsen i Scantox og fremover fortsætter driften som et uafhængigt selskab.

Dermed er der reddet 60 lokale arbejdspladser i første omgang, og administrerende direktør Jeanet Løgsted forklarer, at man man skal i gang med ansættelser af større antal medarbejdere. Hun forventer at nå over 100 medarbejdere igen til sommer.

Scantox blev etableret tilbage i 1977, og siden 2005 har den på skift være på canadiske, franske og senest amerikanske hænder, men nu er den lokale virksomhed altså igen dansk ejet. Antallet af medarbejdere toppede omkring 200 i perioden op til finanskrisen.

I sommer var omkring 140 medarbejdere beskæftiget på virksomheden, men efter lukningsplanerne blev meldt ud i slutningen af juli 2020 har der løbende været fratrædelser, så man altså i dag er omkring 60 medarbejdere i den lokale virksomhed, der arbejder med at gennemføre prækliniske test af lægemidler i form af blandt andet de lovgivningsmæssige påkrævede dyreforsøg.

- Vi har sammen med Impilo fået en enestående mulighed for at kunne fortsætte vores forretningsaktiviteter som en uafhængig virksomhed, og vi ser frem til endnu en gang at positionere os som markedsleder inden for præklinisk forskning. Vi har samlet et stærkt team, og jeg er overbevist om, at både eksisterende og nye kunder vil drage fordel af vores store erfaring inden for området, siger Jeanet Løgsted.

- I løbet af de seneste måneder har vi oplevet en fantastisk støtte og dedikation fra både kunder og medarbejdere. Vi vil udnytte dette og sammen med Impilo opbygge et endnu stærkere præklinisk brand, der er gavnligt for alle kunder i branchen indenfor farmaceutisk, bioteknologisk og medicinsk udstyr, siger hun.

Gennem partnerskabet med Impilo vil Scantox ifølge en pressemeddelelse "yderligere styrke og udvide sin geografiske udbredelse og serviceudbud for at kunne understøtte indsatsen for både lokale og globale virksomheder, der arbejder med udvikling af lægemidler indenfor farmaceutisk, bioteknologisk og medicinsk udstyr."

- Som en langsigtet og dedikeret investor på det sundhedsfaglige område er Impilo stolte over at kunne støtte Scantox på sin fremtidige rejse og ser et stort potentiale for virksomheden som en uafhængig præklinisk CRO. Vi er meget imponerede over ledelsesteamet og dets store engagement i Scantox og kunderne, siger Nicholas Hooge, partner hos Impilo og leder af de danske aktiviteter.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk