20. juni 2021
Familien Ünsals yngste søn, Adem, er ved at pakke gaver op ved det pyntede Eid-morgenbord. I år fejres afslutningen på ramadanen kun med den nærmeste familie på grund af situationen. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

Familien Ünsals yngste søn, Adem, er ved at pakke gaver op ved det pyntede Eid-morgenbord. I år fejres afslutningen på ramadanen kun med den nærmeste familie på grund af situationen. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eid-festen handler om fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eid-festen handler om fællesskab
Køge - 14. maj 2021 kl. 11:50
Af Katrine Wied

Der står både traditionelle tyrkiske retter og dansk morgenmad på bordet i det hyggelige køkken hos familien Ünsal i Lellinge. Familiens tre voksne sønner er hjemme på besøg, og den yngste dreng på knap fem år kan knap nok sidde stille af spænding. For på den danske Kr. Himmelfart skal også den muslimske Eid fejres. Det er afslutningen på den 30 dage lange faste, ramadan. Og i vindueskarmen ligger de gaver, som de skal have om lidt, og venter på dem.

- Siden jeg var barn, har Eid været et stort øjeblik. Det er lige som jul. Jeg er vokset i mit hjem, hvor min mor gik i gang med at bage og fryse ned og gøre klar flere uger i forvejen. Så vågnede vi ved fem-tiden og tog vores fine tøj på, og så kom min far og mine brødre hjem fra morgenbønnen. Så fik vi gaver, og jeg fik ti kroner ekstra i lommepenge og nyt tøj. Det betød rigtig meget for mig, og der har jeg forsøgt at give videre til mine børn med den samme spænding og interesse, fortæller Sevgi Ünsal, der også selv har forberedt festen i dagevis.

Sevgi Ünsal er gift med Ali Ünsal, som har været medlem af Køge Byråd for Venstre i 24 år.

Kun med kernefamilien

I år lægger corona-pandemien imidlertid en dæmper på Eid-festen, som på så mange andre begivenheder for tiden. Så familien Ünsal skal kun fejre med den helt nærmeste kernefamilie.

- Når der ikke er corona, plejer vi at mødes med hele familien og spiser og udveksler gaver. Der besøger man også de ældre og syge for at bede om deres velsignelse. Det er den største glæde for mig i ramadanen, men det kan vi ikke på grund af corona. Så nu skal vi bare til Århus og besøge min forældre. Der glæder vi os til, siger Sevgi Ünsal, som kom til Danmark som seks-årig med sine forældre.

Kultur og religion

Selv om familien har tyrkisk baggrund, taler de dansk sammen derhjemme, og ikke alle sønnerne er lige stærke på tyrkisk. 23-årige Murad Ünsal taler kun tyrkisk, fordi han har været på udvekslingsophold i Istanbul i forbindelse med sit studie i politik og forvaltning på RUC.

Han er også i fuld gang med at følge i sin fars fodspor ind i politik og stiller op til kommunalvalget for Venstre i Køge, lige som han har været formand for VU Køge Bugt.

For ham handler Eid-festen lige så meget om kultur som om religion.

- Vi er en ny generation. Det er en hellig tid, hvor man samles med de nærmeste og fejrer, at man har fastet. For nogle handler det om kultur, for andre om religion. For mig handler om at kunne samles og give hinanden gaver, siger Murad Ünsal.

Efter morgenmadshyggen med sine forældre og brødre, skal han bruge Eid-dagen på at skrive videre på sin bachelor-afhandling sammen sin studiegruppe og aftenen på at fejre sammen med sine tyrkiske og danske venner.

- Det, der beriger mig, er fællesskabet, ikke bare inde i familien, men også udenfor. Mangfoldigheden i at mine danske venner ønsker mig glædelig Eid, og jeg ønsker dem glædelig jul. Det beriger vores samfund, siger Murad Ünsal.

Renser krop og sjæl

Han forklarer videre, at ramadanen også handler om at rense krop og sjæl.

- Ramadanen er en måned, hvor man kommer tættere på gud. Man må ikke såre nogen, og man skal være den bedste udgave af sig. Mange misforstår, at man sulter for at komme tættere på de fattige. Men man renser også sig selv og bliver udrenset af at faste, og så kan man fejre det bagefter, siger Murad Ünsal.

For Sevgi Ünsal handler det også om, hvad de mange fastedage gør ved de fastende.

- Jeg hørte som barn, at det vigtigste var, at man bliver mere gavmild og mindre aggressiv og finder en indre ro i sjælen. I dag tænker jeg sådan, at når man ikke spiser og drikker, bliver man svag. Det gør én mindre egoistisk, man tager mere hensyn til andre og får mere glæde af livet, siger hun.

- Det er fascinerende, hvor godt jeg har det mentalt, når jeg faster, selv om jeg er sulten. Det har også noget med viljestyrke at gøre. Hvis man sætter sig noget for, kan mennesker gøre meget, påpeger hun.

Hele fejringen af Eid varer i fire dage.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk