10. august 2020
Politiet ransagede mandag en adresse i Herfølge, hvor man fandt en eftersøgt mand, et samuraisværd og en dolk. Foto: Kenn Thomsen
Politiet ransagede mandag en adresse i Herfølge, hvor man fandt en eftersøgt mand, et samuraisværd og en dolk. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eftersøgt mand fundet med samuraisværd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eftersøgt mand fundet med samuraisværd
Opdateret 28. juli 2020 kl. 13:18
Køge - 28. juli 2020 kl. 10:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag klokken 13.18 henvendte en narkohundepatrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi sig på en adresse på Østertorp i Herfølge, hvor der ifølge de officielle registre ikke skulle bo nogen, men hvor der ifølge oplysninger til politiet opholdt sig personer, der kunne mistænkes for narkosalg.

Her skulle man siden gøre et opsigtsvækkende fund, skriver DAGBLADET.

En 30-årig kvinde åbnede døren og bedyrede, at der hverken blev solgt eller opbevaret narko på stedet, oplyser politiet i døgnrapporten. Ved den efterfølgende ransagning af adressen fandt politiet heller ikke noget narkotika, men derimod en 44-årig mand fra Tureby, som forsøgte at gemme sig bag en seng, samt et samuraisværd og en dolk.

Manden blev ophidset og kort efter frihedsberøvet, idet han viste sig at være eftersøgt af politiet til afsoning af en frihedsstraf, som han var udeblevet fra.

Efter at den 44-årige var blevet sigtet og afhørt i anledning af overtrædelserne af våbenloven, afleverede politiet ham i et arresthus til afsoning af 60 dages fængsel. Han vil senere høre nærmere fra politiet i anledning af de nye sigtelser mod ham, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk