21. september 2018
Hjemme hos Johnny Sarka på Tangmosevej er der opstået sætningsskader, såsom revner i indervæggen, efter de senere dages anlægsarbejde med elektrificeringen af jernbanen mellem Køge Nord Station og Næstved, fortæller han. Flere naboer og genboer fortæller lignende historier, og nu forestår et juridisk efterspil. Privatfoto
Hjemme hos Johnny Sarka på Tangmosevej er der opstået sætningsskader, såsom revner i indervæggen, efter de senere dages anlægsarbejde med elektrificeringen af jernbanen mellem Køge Nord Station og Næstved, fortæller han. Flere naboer og genboer fortæller lignende historier, og nu forestår et juridisk efterspil. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter støj og vibrationer: Banedanmark beklager gener

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter støj og vibrationer: Banedanmark beklager gener
Køge - 16. august 2018 kl. 13:47
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lang række beboere på Tangmosevej i Køge har i de senere dage klaget over støj og kraftige vibrationer efter Banedanmarks aften- og natarbejde i forbindelse med elektrificeringen af strækningen mellem Køge Nord og Næstved.

Det skriver DAGBLADET.
Flere borgere beretter desuden om sætningsskader som konsekvens af de kraftige rystelser i husene. Heriblandt Søren Nielsen.

- Det var så voldsomt, at hele huset rystede. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende. Vi blev da bange for, hvad der skete, for man står med følelsen af, at man ikke ved, om huset knækker midt over, siger Søren Nielsen, der er beboer på Tangmosevej og ansat som byggeleder i entreprenørbranchen, til DAGBLADET.

Hos Banedanmark er man helt klar over problematikken. Styrelsen har da også modtaget en lang række klager fra beboere på Tangmosevej i de forgangne dage, fortæller projektchef Annette Legart:

- Vi er meget kede af, at borgerne har oplevet gener, og vi skal være de første til at beklage det, siger hun til DAGBLADET og fortsætter:

- Borgerne i Køge har generelt været udsat for meget i de senere år grundet anlægsarbejde. Så vi tænker, at dette måske var dråben, der fik bægeret til at flyde over for nogen i forhold til ramning, støj og alt det, de har været plaget af. Men vi gør alt, hvad vi kan for at behandle dem godt, siger projektchefen, der opfordrer beboerne til at indsende dokumentation af alle eventuelle skader til Banedanmarks skadesafdeling.

Læs meget mere om sagen i torsdagens DAGBLADET.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk