13. juli 2020
Efter en fejl i Social- og Indenrigsministeriet søger Køge Kommune nu borgere, der har modtaget dækning for tabt  arbejdsfortjeneste for at passe sit alvorligt syge eller handicappede mindreårige barn i en eller flere perioder siden den 1. januar 2017. Foto: Elmer Madsen
Efter en fejl i Social- og Indenrigsministeriet søger Køge Kommune nu borgere, der har modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste for at passe sit alvorligt syge eller handicappede mindreårige barn i en eller flere perioder siden den 1. januar 2017. Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter fejl i ministerium: Kommunen genbehandler sager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter fejl i ministerium: Kommunen genbehandler sager
Køge - 26. maj 2020 kl. 13:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Har du som forælder modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste for at passe dit alvorligt syge eller handicappede mindreårige barn i en eller flere perioder siden den 1. januar 2017?

Og har din indtægt været så høj, at du var omfattet af ydelsesloftet? Så kan du måske få behandlet din sag på ny.

Det oplyser Køge Kommune i en pressemeddelelsen udsendt tirsdag eftermiddag.

Social- og Indenrigsministeriet laver hvert år en vejledning om regulering af visse satser med videre på ministeriets område. Ministeriet er blevet opmærksom på, at der har været fejl i enkelte af vejledningens satser.

Det kan betyde at, nogle ydelsesmodtagere i en årrække har fået udbetalt en for lav maksimal ydelse i forhold til den, som de har krav på efter serviceloven.

Social- og Indenrigsministeriet har informeret landets kommuner om fejlen og dens betydning, oplyser Køge Kommune i pressemeddelelsen.

Kommunen har pligt til at behandle de sager, hvor borgere har modtaget de pågældende ydelser, og hvor størrelsen af ydelsen kan være for lav på grund af ministeriets fejl i satserne, på ny.

Der er tale om sager, hvor man som forælder har modtaget den højeste dækning for tabt arbejdsfortjeneste for hjemme at passe et barn under 18 år med alvorlig sygdom eller handicap.

Sagerne, det drejer sig om, er fra den 1. januar 2017 og hvor din/jeres indtægt har været så høj, at den er omfattet af ydelsesloftet, lyder det i pressemeddelelsen.

Den maksimale sats været fejlagtigt reguleret siden den 1. juli 2012, men det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det er forældelseslovens almindelige regler om forældelse, der gælder, det vil sige den almindelige forældelsesfrist i loven på 3 år.

Det gælder også selvom du naturligvis ikke har haft kendskab til, at ministeriet har begået en fejl. Det drejer sig således om sager fra den 1. januar 2017.

Hvis du har modtaget ovennævnte ydelse efter serviceloven, kan du rette henvendelse til Køge Kommunes familieafdeling enten via mail BUF@koege.dk eller per telefon 56 67 26 81, som vil vurdere og behandle din sag på ny.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk