24. april 2019
Dronning Margrethe skal blandt andet besøge boligområdet Karlemosen, når Kongeskibet den 28. og 29. maj lægger til i Køge Havn. Foto: Kenn Thomsen
Dronning Margrethe skal blandt andet besøge boligområdet Karlemosen, når Kongeskibet den 28. og 29. maj lægger til i Køge Havn. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dronningen skal besøge LTF-ghetto i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronningen skal besøge LTF-ghetto i Køge
Opdateret 11. april 2019 kl. 12:19
Køge - 11. april 2019 kl. 10:08
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For en uge siden faldt der dom i Midt- og Vestsjællands Politis største sag om bandekriminalitet nogensinde. Til maj besøger dronning Margrethe netop det boligområde i Køge, hvor en stor del af banden Loyal to Familias kriminelle aktivitet havde sit udgangspunkt.

arrow Læs også: Det samlede program for dronningens besøg

Det sker som en del af det omfattende program, når Hendes Majestæt Dronningen besøger Køge Kommune i dagene 28. og 29. maj. Som et led i dronningens sommertogt lægger Kongeskibet til kaj i Køge Havn i to døgn.

Køge Kommune benytter blandt andet besøget til at fremvise et område for dronningen, hvor kampen mod bandekriminalitet har været meget succesrig.

På programmet for dronningen bliver et besøg hos Jobplaneten i Karlemoseparken, hvor hun skal møde nogle af de unge, som har fået et fritidsjob via den boligsociale indsats i Lommepengeprojektet. Projektet er en af Køge Kommune og Helhedsplanens vigtigste forebyggende indsatser, der skal forhindre bander som Loyal to Familia i at rekruttere medlemmer blandt sårbare unge i kommunens ghettoområder.

Stor succes - 300 har fået et fritidsjob

Projektet har haft en meget stor succes og har hjulpet mere end 300 drenge til et fritidsjob og nogle af dem også videre i uddannelse. I januar fik Køge og Greve kommuner en bevilling på knap ni millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond på baggrund af netop dette arbejde. Pengene skal dels bruges til at videreføre projektet i Køge og til at udbrede det til Greve Kommune, hvor særligt Askerød er udsat for bandekriminalitet.

Både beboerbestyrelsen og Boligselskabet Sjælland gjorde også en meget aktiv indsats i Karlemoseparken for at samarbejde med politiet under efterforskningen af den sag mod 14 medlemmer af Loyal to Familia og mænd med tilknytning til banden, hvor der blev afsagt dom i Retten i Roskilde sidste torsdag. Også sagen om Loyal to Familias forsøg på at komme rivaler fra banden Brothas på Nørrebro til livs havde et udspring i Karlemoseparken. Der blev blandt andet vist et omfattende videoovervågningsmateriale, som Karlemosen havde optaget af bandemedlemmer, under begge retssager. I forbindelse med retssagerne er det også kommet frem, hvordan medlemmer af Loyal to Familia i 2017 patruljerede i området, besatte vaskekælderen, så andre beboere ikke turde komme der, og brugte bebyggelsens kælder som central for handel med kokain. Bandemedlemmerne blev dømt for særlig farlig vold, afpresning, narkohandel, våbenhandel, ulovlig tvang og indbrud. Den højeste straf var på 7,5 års fængsel.

I karet gennem Køge

Der skal imidlertid også ske meget andet under dronningens besøg, lige som borgerne får rig mulighed for at få et glimt af dronningen undervejs i det alsidige program, som kommer vidt omkring kommunens forskellige tilbud og muligheder, ikke mindst, når Dronningen kører gennem Køges brostensbelagte gader i karet, med gardehusarregiments heste-eskorte.

- Vi har ønsket at vise den mangfoldighed, som Køge Kommune står for. Vi er en kommune i udvikling, med respekt for historien, og vi har sammensat et program, der viser Hendes Majestæt en del af den pallette af muligheder, udvikling og engagement, der præger vores kommune. Det er mit håb, at rigtig mange borgere vil lægge vejen forbi Køge, for det bliver helt sikkert et festligt syn, når Dronningen ankommer med Kongeskibet. Jeg glæder mig helt utrolig meget til at vise Dronningen de mange spændende projekter og engagerede kræfter, som vores kommune rummer, siger borgmester Marie Stærke.

Dronningen skal blandt andet på rundvisning i den nye flotte bydel Køge Kyst, hun skal besøge Kjøge Miniby, Borup Skole og så skal hun besøge Post Nords gigantiske logistikcenter i Skandinavisk Transportcenter.

Reception på Kongeskibet

På førstedagen for besøget er Køge Kommune vært ved en officiel frokost på Kunstmuseet KØS. Om aftenen er dronningen vært ved en reception på Kongeskibet Dannebrog for særligt indbudte.

Det endelige besøgsprogram med tider offentliggøres på Køge Kommunes hjemmeside op til besøget. I forbindelse med besøget fra H.M. Dronningen vil det være muligt at besøge Gardehusarerne til Åben Stald søndag den 26. maj på Køge Marina.

Her er programmet for besøget

De to dage, Dronningen tilbringer i Køge Kommune, byder på:

- Officiel modtagelse på Køge Kommunes rådhus, hvor Dronningen hilser på Byrådets medlemmer.

- Et besøg på Tapperiet, hvor de unge og frivillige kræfter lægger op til at give Hendes Majestæt en spændende oplevelse med jazz, skatere og numre fra en musical.

- Et besøg i Karlemoseparken, hvor Majestæten møder nogle af de engagerede unge, der har haft glæde af det såkaldte Lommepengeprojekt. De unge er hyret til at hjælpe med affaldssorteringen i boligområdet og viser, hvordan det sker. Lommepengeprojektet har stor succes i fire boligområder i Køge Kommune, der samlet går under betegnelsen Helhedsplanen, og det er altså Karlemoseparken, der illustrerer, hvordan en del af projektet foregår.

- En rundtur i Køge Kyst-området, hvor Dronningen bliver præsenteret for den store udvikling, der er i fuld gang i havneområdet, hvor boliger skyder op, og hvor et unikt naturprojekt har genskabt strandengen, gennem arbejdet med klimasikring.

- Et besøg på Køge Kommunes Center for sundhed, træning og rehabilitering. Her arbejder medarbejderne med at skabe individuelle, effektive og videnbaserede indsatser med høj faglig kvalitet og nytænkende løsninger.

- Et besøg i Minibyen, hvor det bliver muligt at gå en tur blandt de små, utrolig fint bearbejdede modeller af Køges gamle huse, og ikke mindst tage et kig ind i værkstedet, hvor godt håndværk er i fokus.

- Et besøg på Borup Skole. Her er eleverne netop klar med deres forårskoncert, hvorfra de vil synge et par numre for Dronningen, der også besøger eleverne i Billedskolen, som viser deres kreative projekter frem for Majestæten.

- Et besøg på Skandinavisk Transport Center, hvor Dronningen bliver præsenteret for historien om, hvordan det, der for 20 år siden var en mark, i dag er hjemsted for en række distributions-, lager-, service- og logistikvirksomheder, der har set potentialet i Køges unikke beliggenhed. Dronningen besøger i samme forbindelse Post Nord, der er den senest ankomne virksomhed i transportcentret. Her får Majestæten mulighed for selv at afprøve det topmoderne pakkedistributionsanlæg.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk