23. oktober 2019
26-årige Jonas Madsen har en vis naturlig begejstring og et godt humør, som børnene rundt i Danmark snart får at mærke, når han fra 1. maj skal være vært på DR?s Ultra Nyt, som rummer en masse platforme. Platforme, hvor nyhederne når ud til hundredetusinder af danske børn. Foto: Anders Fallesen
gallery icon

Se billedserie

26-årige Jonas Madsen har en vis naturlig begejstring og et godt humør, som børnene rundt i Danmark snart får at mærke, når han fra 1. maj skal være vært på DR?s Ultra Nyt, som rummer en masse platforme. Platforme, hvor nyhederne når ud til hundredetusinder af danske børn. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmen går i opfyldelse: Jonas bliver ny børnevært på DR

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drømmen går i opfyldelse: Jonas bliver ny børnevært på DR
Køge - 21. april 2018 kl. 16:02
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har egentlig altid været det, han ville.

Da 26-årige Jonas Madsen for nylig skrev under på en ansættelseskontrakt hos Danmarks Radio, var det nærmest en drøm, som gik i opfyldelse. 1. maj rykker han, der betegner sig selv som en ægte Køgedreng, nemlig til Jyllands hovedstad, hvor et nyt og særdeles omskifteligt job som børnevært på DR's Ultranyt venter. Omskifteligt fordi børnenes og ungdommens medievaner- og interesser konstant ændrer sig. Og dét i et tempo, der kan få de fleste til at miste pusten.

Snapchat og Instagram har for længst overtaget de formidlende funktioner fra det traditionelle »flow-tv,« og Jonas Madsen kan ikke vente med at komme i gang. Målet er naturligvis at være til stede, hvor de yngste mediebrugere er og samtidig præsentere indholdet på en måde, som tiltaler dem, og hvor der lægges op til interaktion.

- Børn er på mange måder »first movers« i forhold til at finde nye filtre, nye måder at kommunikere på og nye måder at bruge sociale medier på. Det er jeg helt vild med, siger den 26-årige universitetsstuderende, som netop nu er ved at færdiggøre sit speciale, inden han til sommer forhåbentlig kan kalde sig Cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet.

Det uhøjtidelige er tiltalende

Og når han slår fast, at han, så længe han husker, har haft lyst til at formidle journalistik og viden til børn, illustrerer han det blandt andet ved at fortælle om job- opslaget til Ultranyt-stillingen.

I opslaget fremhævede DR, at ansøgeren burde have erfaring fra hovedrollen i musicalen, da man gik i folkeskolen, at man skulle være klar til udkomme med indhold på de platforme, hvor nutidens børn og færdes, og at man selv skal have et godt greb om formidling og fremgangsmåder på de sociale medier.

- Jeg kunne sætte tre gigantiske krydser ud for de ting, så det føltes bare helt rigtigt, siger Jonas Madsen, der også har et praktikophold på P3's og DR3's satireredaktion bag sig.

Uhøjtideligheden og den mere simple tilgang til de mange komplekse journalistiske temaer tiltaler ham enormt.

- Som en del af ansøgningen skulle vi producere et web-indslag, hvor vi til et 10-årigt barn forklarede, hvad bruttonationalproduktet er. Jeg forsøgte at bringe det ned fra det abstrakte og uforståelige niveau ved at illustrere det med en simpel fortælling om en saftevandsbutik, der med egne råvarer producerer og sælger saftevand, og hvad det giver af indtægter og omkostninger. Jeg endte med selv at forstå begrebet BNP bedre, slår han grinende fast, inden han går tilbage i den mere alvorlige tone.

- Jeg tror generelt, at journalistik og formidling af viden til børn kan give en bedre forståelse af virkeligheden af den simple grund, at det bringes helt ned på jorden, siger Jonas Madsen.

Han er født og opvokset i Køge, og hjemmet i Nørremarken var stedet, hvor Jonas tilbragte de få resterende timer, når han ikke lige var at finde på fodboldbanerne i Rishøj eller i Køge Boldklub. Eller på de røde grusbaner, hvor Køge Tennisklub holder til.

Under en skitur til Østrig i tiden på Køge Gymnasium, dannede Jonas og 22 kammerater desuden »Cirkellogen.« En loge, som med generalforsamlinger og årlige arrangementer forsøger at holde kontakten og venskaberne ved lige. Og det er de generelt gode til, forklarer Jonas om logen, der også tæller hans gode ven, folketingspolitiker Jacob Mark.

Især omkring Køge Festuge samles mange af gutterne i hjembyen til hygge og sjov. Det bestående fællesskab og de faste traditioner bliver nok ikke mindre vigtige for Jonas, når han om et par uger rykker til Aarhus for at begynde sit nye arbejdsliv på Ultra-redaktionen. I Aarhus er kontaktfladen endnu ikke helt så stor, men det kommer forhåbentlig gradvist; Jonas Madsen har i hvert fald planer om at flytte i kollektiv og håber desuden at finde sig en god aarhusiansk fodboldklub at spille i, fortæller han.

- Det bliver da en kæmpe oplevelse, men måske også en hård nød at knække, siger han om den forestående flytning, som han dog først og fremmest glæder sig til.

Fuld tid, hele tiden

Med 108.000 følgere på Instagram har DR Ultra solidt fat i store dele af Generation Z, der er betegnelsen for de digitalt »indfødte.« En generation, som er vokset op med uendelige digitale muligheder, hvor samvær via sociale medier ofte er lige så vigtigt som fysisk samvær.

Og derfor er tilgængelighed og mulighederne for flervejskommunikation - og ikke bare envejskommunikation fra DR og ud til brugerne - helt afgørende i det arbejde, Jonas Madsen snart tager hul på, mener han.

- Ultra Nyt sender mandag til torsdag, men i virkeligheden er det jo nærmere fuld tid, hele tiden. Det bliver fedt at prøve kræfter med, siger han og indrømmer i samme ombæring, at også han nok bruger lidt for meget tid på de sociale medier.

At værtsrollen på Ultra Nyt er drømmejobbet, mærker man hurtigt på Jonas Madsen. Han har generelt ikke svært ved at skjule sin begejstring, når man taler om DR Ultra, fremtiden, fodbold, rejser til udlandet eller noget helt femte.

- Det er, som om at livet giver mening nu, siger han med et stort smil, der også afslører, at han godt ved, at det er en storladen erklæring om sit forestående arbejdsliv.

Men uden begejstring og entusiasme kommer man givetvis ikke langt i den verden, Jonas nu er på vej ind i. En verden, hvor flow-tv nok er en langsomt døende patient, men hvor deling af informationer og oplysninger aldrig har levet så godt som nu. Med ungdommens mediebrugere i førersædet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk