13. juni 2021
En 18-årig mand fra Borup er varetægtsfængslet i knap fire uger. Han er sigtet for drabsforsøg i en lejlighed. Foto. Simon de Visme
En 18-årig mand fra Borup er varetægtsfængslet i knap fire uger. Han er sigtet for drabsforsøg i en lejlighed. Foto. Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabsforsøg: Kniv måtte opereres ud af offer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabsforsøg: Kniv måtte opereres ud af offer
Opdateret 10. maj 2021 kl. 14:59
Køge - 10. maj 2021 kl. 14:16
Af Katrine Wied

Kniven sad stadig i brystet, da en 30-årig mand natten til mandag ankom til hospitalet. Det kom frem under grundlovsforhøret i Retten i Roskilde mandag eftermiddag.

arrow Læs også: Offer for knivstikkeri er uden for livsfare - afhøres i dag

Her blev en 18-årig mand fremstillet og sigtet for forsøg på manddrab. Den 18-årige nægtede sig skyldig.

Natten forinden havde der udspillet sig et familie-drama i en lejlighed på Parkvej i Borup, hvor den 30-årige beboer var blevet stukket i brystet med en 15 centimeter lang kniv.

Tårer på anklagebænken

Inden grundlovsforhøret gik i gang, blev den 18-årige mand ført ind i retssalen af to af politiets efterforskere.

Han var fortsat iklædt en af politiets mørkeblå sporsikringsdragter og havde bare tæer i nye, lyserøde badetøfler, der var lidt for store. Den unge mand blev sat i stolen midt i retssalen, mens tårerne løb ned ad kinderne på ham, så forsvareren måtte hente en serviet til at tørre øjnene med. Forsvareren hentede også lidt vand til ham. Imens sad den unge mand og kiggede op i loftet og sukkede dybt, tydeligt påvirket af situationen.

Det samme var den 18-åriges familie, som sad rigt repræsenteret på tilhørerbænken.

- Jeg elsker dig, sagde en midaldrende kvinde ud i lokalet.

Men ellers måtte den anholdte ikke tale med sin familie af hensyn til sagen.

Familie-forhold

Det var også af hensyn til sagen, at dommeren valgte at gennemføre grundlovsforhøret for lukkede døre, så familiemedlemmerne og pressen blev vist ud.

Inden da læste anklageren dog sigtelsen op.

Den 18-årige mand blev sigtet for forsøg på manddrab, subsidiært vold af særlig rå, brutal og farlig karakter, begået på Parkvej i Borup den 9. maj omkring klokken 01 om natten. Han stak ifølge sigtelsen den 30-årige forurettede med en 15 centimeter lang kniv, som efterfølgende måtte opereres ud af brystet på offeret, læste anklageren op fra retsmødebegæringen.

Herefter anmodede både anklageren og forsvareren om dørlukning.

- Der er tale om en alvorlig sag foregået i familieforhold i går aftes. Jeg har lige fået stukket den sigtedes forklaring i hånden. Der er fortsat familiemedlemmer, som skal genafhøres. De skal ikke gøres bekendt med, hvad andre har forklaret under grundlovsforhøret. Der er en familiekonflikt i sagen, og der kan komme oplysninger frem under den sigtedes forklaring i retten, som skal efterforskes af politiet, uden at andre skal kunne læse det, sagde anklager Pernille Back Fredin fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Også forsvarer Carsten Brix henviste til familieforholdet.

- Det, at det er foregået i en familiesituation gør, at det ikke har interesse for pressen, sagde han.

Inden pressen blev vist ud, oplyste anklageren, at den 30-årige mand fortsat er i live. Tidligere mandag oplyste Midt- og Vestsjællands Politi til sn.dk, at den forurettede fortsat er i kritisk tilstand og indlagt på Rigshospitalets Traumecenter.

Retten valgte at varetægtsfængsle den 18-årige mand indtil den 3. juni.

- Jeg har fundet, at der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i sigtelsen for forsøg på manddrab, lød begrundelsen fra dommer Christian Schrøder.

Efter samråd med sin forsvarer valgte den 18-årige ikke at kære rettens kendelse.

arrow 18-årig varetægtsfængslet for drabsforsøg i Borup
10. maj 2021 kl. 12:47 Opdateret: kl. 14:29
arrow Nabo til knivstikkeri: - Det er et roligt område
10. maj 2021 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:41
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk