25. oktober 2021
Rockerklubben Satudarah afviser kendskab til drabssagen fra Køge, hvor 20-årige Nicoline blev slået ihjel. Foto: Jesper From
Rockerklubben Satudarah afviser kendskab til drabssagen fra Køge, hvor 20-årige Nicoline blev slået ihjel. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drabet på Nicoline: Satudarah kender intet til mystisk rocker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drabet på Nicoline: Satudarah kender intet til mystisk rocker
Opdateret 29. september 2021 kl. 14:11
Køge - 28. september 2021 kl. 12:06
Af Katrine Wied

Det var angiveligt en Satudarah-rocker ved navn Karim Albino, som sendte to håndlangere til Københavnsvej i Køge for at straffe 20-årige Nicoline Plintic Pedersen for at have talt højt om en narkoaftale. En afstraffelse, der endte med hendes død. Sådan lød forklaringen fra den 19-årige mand, der er tiltalt for at have slået den unge kvinde ihjel. Men rockerklubben Satudarah afviser over for Ekstra Bladet at kende noget som helst til sagen og afviser, at man har et medlem ved navn Karim Albino.

arrow Læs også: Drabstiltalt har tidligere erkendt mord på Nicoline Plintic

»SMC vil gerne på det kraftigste fastslå, at ingen fra vores forening har noget med denne sag at gøre. Vi oplever desværre ofte, at folk misbruger klubbens navn i alle mulige sammenhænge,« skriver Satudarah i en mail til Ekstra Bladet.

Fiktiv rocker
På retssagens første dag i Retten i Roskilde sidste uge, antydede anklager Kirsten Jensen også, at hun mener, at den 19-årige lyver, når han påstår, at der mødte to maskerede mænd op på Københavnsvej den 14. juli 2020 og tævede den 20-årige kvinde til døde, mens den 19-årige selv opholdt sig i husets have.

Anklageren fremlagde også tesen om, at Karim Albino er en opdigtet person, som sagens anden drabstiltalte, en 24-årig mand fra Horsens, har fundet på. Anklager Kirsten Jensen antydede således ved retssagens begyndelse, at den 24-årige selv stod bag profiler på sociale medier, som Karim Albino tilsyneladende skrev fra. Den 24-årige mand fortalte til den 19-årige, at han kendte Karim Albino og at det var hans kones bror.

I retten forklarede den 19-årige, at den 24-årige blærede sig med kendskabet til en Satudarah-rocker.

- Han fortalt en masse om Karim Albino. Han brugte ham til spille smart med. Fortalte, at han lavede noget med afpresning og solgte kokain. Alt sådan noget, som rockere laver. Han virkede stolt over ham, sagde den 19-årige i retten.

Aldrig mødt Albino

Selv havde den 19-årige aldrig mødt Karim Albino, men han skrev sammen med ham, blandt andet på det sociale medie Wickr. Her indgik de en aftale om, at den 19-årige skulle sælge kokain for Karim Albino. Men han modtog også trusler fra ham:

»Jeg kan forstå, at du vil voldtage min søster og hendes børn. Jeg og mine folk vil skaffe jer og din lille klamme kæreste af vejen. Lille beskidte svin. Jeg skal sørge for, at vi ses på Københavnsvej i Køge, når du mindst venter det. Du er ikke en skid. Du tror, du er en lille LTF'er, men det bliver du aldrig,« lød en af de beskeder fra Karim Albino, som anklageren læste op i retten.

I retssagens bevismateriale er en lang korrespondance mellem sagens personer, herunder Karim Albino. Der eksisterer også en Facebook-profil i navnet Karim Albino, hvor der er opslået billeder med logoer fra Satudarah. Det første opslag på Facebook-profil er fra 2019. Men politiets efterforskning har ikke kunnet finde frem til en person ved navn Karim Albino. Nu afviser Satudarah også kendskab til den mystiske person.

Retssagen mod den 19-årige og den 24-årige mand fortsætter onsdag. Det ventes, at der falder dom i sagen den 28. oktober.

arrow Nyt i drabssag: Vidne har oplysninger om rockerfantom
29. september 2021 kl. 10:56 Opdateret: kl. 14:12
arrow Drabstiltalt: Rocker-håndlangere slog Nicoline ihjel
24. september 2021 kl. 00:14 Opdateret: kl. 17:14
arrow Drabstiltalt: Nicoline blev dræbt af rockertæskehold
23. september 2021 kl. 15:48 Opdateret: kl. 17:24
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk