19. januar 2021
Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for vanvidskørsel: Kørte 150 km/t på cykelstien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for vanvidskørsel: Kørte 150 km/t på cykelstien
Køge - 02. december 2020 kl. 15:16
Af Katrine Wied

En 23-årig mand fra Køge er onsdag eftermiddag dømt for vanvidskørsel i forbindelse med en politijagt gennem byen. Det oplyser anklagemyndigheden på Twitter. Manden fik et års ubetinget fængsel.

Manden blev også frakendt kørekortet i syv år.

Sagen drejer sig om en biljagt, der fandt sted ved højlys dag den 10. december 2019. Her forsøgte den 23-årige mand at køre fra politiet.

Jagten begyndte på handelsgaden Vestergade og fortsatte ud på Ringvejen, hvor den 23-årige kørte på cykelstien med en hastighed på mindst 60 km/t. Det betød, at flere bilister måtte foretage katastrofeopbremsning for at undgå sammenstød, fremgår det af anklageskriftet.

Manden fortsatte ved ad Værftsvej, hvor han over en strækning på 150 meter kørte i venstre side af vejen, på den anden side af midterrabatten.

Jagten fortsatte ad Københavnsvej, hvor farten kom op på 150 km/t på en strækning, hvor man må køre 70 km/t. Undervejs overhalede han flere biler og kørte over for rødt lys.

Her undgik han kun med nød og næppe at køre ind i en anden bil, da han mistede herredømmet over bilen, som er en BMV 3 med 258 hk. Manden overhalede bilen med 150 km/t over i modsatte vejbane. Den 23-årige undgik kun sammenstødet, fordi den anden bil nåede at bremse kraftigt op.

Da den 23-årige nåede til Cordozavej i Solrød, kørte han igen op på cykelstien, hvor han over en strækning på en kilometer kørte med 150 kilometer i timen.

Derefter kørte han på Jersie Strandvej igen over i venstre vejbane og kørte mod trafikken på en strækning på over en kilometer med 120 km/t. Her er den tilladte hastighed kun på 50.

I rundkørslen ved Parkvej måtte flere bilister lave katastrofeopbremsning, da han kørte imod den påbudte kørselsretning.

Mandens højeste hastighed blev målt til 180 km/t på en strækning, hvor man må køre 70 km/t.

Han havde politiet i hælene under hele turen, men nægtede at standse på trods af de blå blink.

Manden er dømt for at have fremkaldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed og for at tilsidesætte væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Den 23-årige havde ikke kørekort.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk