27. februar 2021
Lidl  har stillet det gamle posthus på Jernstøbervænget til rådighed for Region Sjælland som nyt teststed. Foto: Jørgen. C. Jørgensen
Lidl har stillet det gamle posthus på Jernstøbervænget til rådighed for Region Sjælland som nyt teststed. Foto: Jørgen. C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det gamle posthus bliver nyt teststed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gamle posthus bliver nyt teststed
Opdateret 19. januar 2021 kl. 11:12
Køge - 19. januar 2021 kl. 11:09
Af Lars Andersen

Først var det kun om onsdagen på rådhuset, så blev det på alle hverdage fra mandag til fredag, men på Teaterbygningen, og nu skal borgerne i Køge til at vænne sig til endnu et nyt teststed.

Fra på mandag kommer den ubehagelige men nødvendige ting med den store pind langt ned i halsen nemlig til at foregå i det gamle posthus på hjørnet af Jernstøbervænget og Vestergade.

- Vi har fra starten vidst, at brugen af Teaterbygningen var en midlertidig løsning, og derfor har vi været på udkig efter et andet centralt sted, lyder meldingen fra Region Sjællands presseafdeling.

- Det har vi nu fundet på Jernstøbervænget, som ikke kun ligger centralt, men også har langt bedre adgangs- og parkerings-forhold end det, vi kunne tilbyde på Teaterbygningen.

Udover de mange parkeringspladser, som iøvrigt er gratis, ligger der også et busstoppested lige det gamle posthus.

Åbningstiderne på det nye teststed bliver de samme dom på Teaterbygningen, nemlig mandag-fredag fra kl. 10.00 til kl. 15.00.

Man kan også stadig blive testet i Borup Kulturhus på Møllevej 2 hver onsdag kl. 10-15.

Husk at bestille tid

Der skal stadig bestilles tid til testen, som er en PCR-test, hvor man efterfølgende typisk skal vente godt 24 timer på svaret. Tidsbestilling kan ske på hjemmesiden coronaproever.dk.

I forbindelse med flytningen lover Region Sjælland desuden, at alle, som har bestilt en tid til test på Teaterbygningen i næste uge, vil få en besked via sms eller mail om, at teststedet nu er flyttet til Jernstøbervænget, så de ikke skal gå forgæves.

Desuden vil der blive skiltet på Teaterbygningen med henvisning til det nye teststed.

Hjælper med glæde

Det er dagligvarekæden Lidl, der har ejet grunden og det gamle posthus de sidste par år, og de har de sidste par uger været i dialog med Region Sjælland med henblik på at huse et testcenter i Køge, bekræfter ejendoms- og udviklingsdirektør Mads T. Nielsen.

- Vi har ejet det gamle posthus i et par år, og nu stiller vi det med glæde gratis til rådighed for regionen og borgerne i området, siger han.

- Inden åbningen på mandag den 25. januar har vi rettet lidt til inde i bygningen med etablering af varme og andre praktiske ting, og så er en del af bygningen blevet spærret af, da den ikke skal bruges af regionen.

- Vi er glade for at kunne hjælpe, og vi vil altid gerne bidrage hvor vi kan - specielt i denne svære tid, siger Mads T. Nielsen.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk